Leder af<i>pap</i>

Penge til uddannelse fordeles skævt i finansloven

Lyt til artiklen

Vi vil alle sammen gerne have, at flere unge får en uddannelse. Det ville den forrige regering, og det vil den nuværende heldigvis også. 95 procent på en ungdomsårgang skal bare have bundet en uddannelse i halen på deres grundskole, hvis vi vil undgå at efterlade et spor af overflødige borgere uden jobudsigter. I dag er det kun ca. 8 ud af 10, det lykkes at skubbe gennem en uddannelse, så der er langt til mål. Hovedforklaringen er elevernes frafald: Man kan godt slæbe 95 procent af de unge til uddannelsestruget, men man kan ikke tvinge dem til at drikke, indtil truget er tomt. LÆS OGSÅGymnasieelever er glade for loft på 28 elever i klassen Dette er en sandhed, som især landets erhvervsuddannelser daglig står over for. Her er frafaldet på nogle uddannelser på helt op til 50 procent, og det har i de senere år været stigende. Ingen andre ungdomsuddannelser kommer blot i nærheden af erhvervsuddannelsernes frafaldsprocenter. Netop derfor er det i disse finanslovstider svært at blive begejstret over regeringens og Enhedslistens beslutning om at bruge halvdelen af de alt for få ekstra penge, der afsættes til ungdomsuddannelserne, på landets gymnasier. På de gymnasiale uddannelser har frafaldsprocenten længe været lav og stabil. Det er oven i købet ikke lang tid siden, at en rapport fra Undervisningsministeriet viste, at frafaldet sådan set er helt uafhængigt af klassekvotienten.

Krav til en bedre uddannelsespolitik Alligevel er det nu endnu en gang lykkedes for elever, lærere og forældre at råbe så højt, at de bliver begunstiget med 120 mio. kr. årlig i fire år. Erhvervsuddannelserne? Jo, de får også 120 mio. kr. om året i fire år. Men heraf går 50 mio. til forhøjelse af den såkaldte skolepraktikydelse, mens kun 70 mio. går til et løft af undervisningskvaliteten, bl.a. færre lærerfri timer. Og indtil videre kan eleverne kigge langt efter den lovede praktikpladsgaranti. Man kan sagtens unde landets gymnasieelever, at der nu bliver mindre trængsel i klasselokalerne. Det ændrer bare ikke ved de åbenlyse skævheder i vores uddannelsessystem, som heller ikke denne finanslov vil rette op på.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her