I disse dage forhandler politikerne med børne- og socialminister Mai Mercado (K) i spidsen om nye regler for skilsmisser. Det er på tide. For det system, vi har i dag, er baseret på kønsroller og fædre fra en svunden tid.
I 2016 skiftede 23.000 børn adresse på grund af forældrenes brud. De 19.000 fik adresse hos mor, mens kun 4.000 officielt bor hos far.
Selv om de fleste par, der går fra hinanden, deler forældremyndigheden, er det stadig typisk kvinden, som modtager alle tilskud og bidrag fra det offentlige, fordi børnene har adresse hos hende. Hun er såkaldt ’bopælsforælder’ med bestemmelsesret over barnet, mens far er reduceret til ’samværsforælder’.
Hvad med ligestillingen her? Er det rimeligt, at det kun er den ene forælder, ofte moderen, der modtager al den økonomiske hjælp i 2017, hvor faderen spiller så vigtig en rolle i barnets liv?
Det, som fraskilte forældre ofte skændes om, er penge, for i skilsmissesystemet hænger økonomi og tid med barnet sammen. Jo mere man har barnet, jo flere penge får man, både fra stat og den anden forælder, der skal betale børnebidrag, hvis man ikke har en ligelig deleordning.
Langt de fleste kan dog sagtens samarbejde. Alligevel er systemet skabt til de 20 pct., der har et højt konfliktniveau. Det er rigidt.
Hvorfor ikke som hovedregel indføre en fælles børnebankkonto til indtægter og udgifter, som Børns Vilkår foreslår? Far og mor laver så et børnebudget over fodboldtræning, SFO og flyverdragter med fuld gennemsigtighed over, hvad det koster at have et barn.
Debatindlæg om de forhadte børnebidrag: Skilsmisseforældre vil gerne forsørge deres børn, men ikke deres eks. Er det så underligt?Eller hvad med at indføre delt adresse for delebørn som en norm, så vi ikke får A- og B-forældre?
Under alle omstændigheder bør staten opfordre til samarbejde, ikke konflikt. For børnenes skyld. Nogle forældre vil skændes og chikanere hinanden, uanset hvilket system vi har. Over for disse må det offentlige stå klar med tilbud om rådgivning og konfliktmægling.
Deleordninger og ligeligt forældresamvær er mindre udbredt i socialt udsatte familier end i ressourcestærke familier. Et problem? Jo, men her bør man skelne mellem socioøkonomiske problemer og almene kærlighedsbrud.
Danske kvinder tjener i gennemsnit også stadig færre penge end deres mænd og eksmænd og har ofte taget barselsorloven eller arbejdet på deltid. Mange kvinder har derfor økonomisk fordel af de nuværende skilsmisseregler.
Men som systemet er nu, stemples mænd som andenrangsforældre, selv om danske fædre er mere på banen end nogensinde.
Reglerne må følge med tiden, og staten bør understøtte et ligestillet, fredeligt forældreskab, både i barsel, bussemænd og børnepenge.
dg
fortsæt med at læse
