I efterklangen fra de seneste dages nationale Kim Larsen-sorggruppe åbnede statsminister Lars Løkke Rasmussen Folketinget i en politisk toneart, der pegede i samme nostalgiske retning: tilbage på minderne.
Tilbage på regeringens selvudpegede meritter. Tilbage på et land, der har oplevet økonomisk vækst. Tilbage på et Danmark, som udlandet kigger på med beundring.
Men bag glansbillederne og selvrosen efterlod Lars Løkke Rasmussen indtrykket af en politisk mindestue over en tid, der er omme, snarere end en fremsynet regering på vej mod nye mål.
Lars Løkke Rasmussen viste deslige politisk mod ved at fastholde, at Danmark har brug for udenlandsk arbejdskraft, selv om både S og DF afviser enhver snak om det
Ros- og bemærkelsesværdigt modstod Lars Løkke Rasmussen fristelsen til endnu en gang at lade flygtninge og udlændinge få en tur med krabasken for at skabe politisk samklang med Dansk Folkeparti.
Løkke fremhævede i stedet, at antallet af asylsøgere er det laveste i ni år, og at antallet af flygtninge i beskæftigelse efter tre år er steget med 50 procent. Det er vigtige nøgletal, der efterlader håb om, at Dansk Folkepartis udlændingepolitik ikke forbliver den grundtakt, Venstre og Socialdemokratiet danser efter.
Lars Løkke Rasmussen viste deslige politisk mod ved at fastholde, at Danmark har brug for udenlandsk arbejdskraft, selv om både S og DF afviser enhver snak om det.
Respekt for det!Men kun på to områder lagde Lars Løkke Rasmussen for alvor nye brædder frem for sin regering.
Journalistformand og mediedirektør på folkestyrets festdag: Politikerne har svækket mediernes muligheder for at opfylde rollen som borgernes vagthundHan genvarslede et udspil til en sundhedsreform med fokus på nærhed og sammenhæng i behandlingen umiddelbart efter efterårsferien. Og så luftede han tankerne om et forbud mod salg af benzin- og dieselbiler efter 2030.
En ambitiøs plan, der dog mest af alt ligner et forsøg på at overhale et lignende socialdemokratisk forslag indenom. Begge initiativer er både vigtige og prisværdige, men de udstiller samtidig en regering, der nu er meget tæt på at have vredet den sidste dråbe ud af sit samspilsramte politiske program.
Det er helt fair. Regeringen har fået udrettet mere, end de fleste havde ventet. Men netop derfor vil det være mest fair over for vælgerne snart at få udskrevet det valg, åbningstalen var ét langt oplæg til.
Lad et nyt Folketing tackle de store klima- og sundhedsudfordringer, som Løkke selv pegede på. Der er brug for politisk handlekraft – ikke en uendelig lang valgkamp.
Så lad os nu få det valg!
cj
fortsæt med at læse
Fem ting vi lærte af Løkkes åbningstale
-
Journalistformand og mediedirektør på folkestyrets festdag: Politikerne har svækket mediernes muligheder for at opfylde rollen som borgernes vagthund
-
Noa Redington: Partierne har endnu ikke lagt sig fast på de endelige budskaber. Det skal de være glade for. Den kreative metaltræthed er udtalt
-
Ny bog tager temperaturen på politikernes moral: De beklager og undskylder i et væk. Men ingen ved, om de mener det
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
