KLASSER. Siden hvornår er de borgerlige begyndte at abonnere på klassetænkning? spørger Brian Esbensen på baggrund af flere borgerliges begejstring for den unge digter Yahya Hassans historie.
Foto: JACOB EHRBAHN

KLASSER. Siden hvornår er de borgerlige begyndte at abonnere på klassetænkning? spørger Brian Esbensen på baggrund af flere borgerliges begejstring for den unge digter Yahya Hassans historie.

Brian Esbensen

Hvorfor er de borgerlige så (fucking) vilde med Yahya Hassan?

På rekordtid er Yahya Hassan blevet de borgerliges nye kæledægge, men hvis de hørte efter, ville de bemærke, at han modsiger alle de myter, de har forsøgt at bygge op om flygtninge/indvandrere.

Brian Esbensen

Lørdag bragte Politiken et interview med Yahya Hassan. Siden har den unge mand været 'talk of the town'.

I aftes var den 18-årige digter med libanesisk baggrund i DR 2's Deadline, og på de sociale medier er de borgerlige ved at koge over af begejstring.

DEADLINE MED YAHYA HASSANher ( eksternt link)

Spørgsmålet er bare hvorfor? Har de overhovedet hørt efter, hvad knægten siger (når alle ederne sorteres fra)?

Umiddelbart skyldes glæden nok, at Yahyas udsagn kan tolkes som om, at de udfordringer han (og andre som ham) har kæmpet med, ikke er 'samfundets skyld'.

Det er noget, danskerne kan lide at høre. Nok er han fucking vred; men det er ikke på dem

Det er noget, danskerne kan lide at høre. Nok er han fucking vred; men det er ikke på dem.

Vreden var rettet mod hans forældre og deres generation, som havde svigtet massivt.

Men mange lader til at overhøre, hvad han også siger.

YAHYA HASSAN

Eksempelvis langer han (fortjent) ud efter de »præmieperkere« - ja, det kalder han dem selv - som centrum-højrefløjen har skubbet foran sig som orakler de seneste 15 år:

»De [folk] vil have en præmieperker. Men jeg er sgu da ikke nogen Naser Khader, Farshad Kholghi eller Hassan Preisler, der spiller på præmieperker-identiteten«.

Men nok allervigtigst, så er Yahyas fortælling en lussing til dem, der forsøger at italesætte islam og kultur som problemet.

Når nogen flyder ovenpå og andre går til bunds, handler det om sociale og økonomiske faktorer - det handler om klasser.

Det gentager Yahya igen og igen. Siden hvornår er de borgerlige begyndt at abonnere på klassetænkning?

Når Yahyas forældre var fraværende og svigtede, er det ikke, fordi de er muslimer, eller fordi de har et særligt arabisk gen.

LÆS MERE

Nej, det skyldes, at nogle - og således ikke flertallet - flygtningefamilier 'kollapser' i det øjeblik, man er i sikkerhed:

»Så snart vores forældre landede i Kastrup, var det, som om deres rolle som forældre hørte op«.

Det er almindelig kendt af folk, der har arbejdet med flygtninge, at en del voksne i familien 'kollapser', og forældrene bliver totalt fraværende i kortere eller længere tid efter at have været på flugt.

I Yahyas og andres tilfælde var det så desværre en mere eller mindre permanent tilstand, og det er nok også grunden til, at han (over)fokuserer på det som forklaringen.

Yahya italesætter klassemodsætninger og ikke islam eller særlige arabiske traditioner som problemet

I alt ubeskedenhed har jeg en del erfaring med flygtningearbejde - både i flygtningelejre i Danmark og i Mellemøsten - og jeg ved udmærket, hvad det er for en resignation, den unge mand taler om.

Den resignation er (delvis) virkelig, men han - og ikke mindst alle hans nye fans - tager den bare meget længere, end den kan bære

På den ene side er det glædeligt, at vi endelig kan komme videre fra de håbløse henvisninger til 'religion' eller 'kultur', men på den anden side er det også smådeprimerende, at højrefløjen absolut skal gribe ud efter en ny mono-kausal forklaringsmodel som alternativ, hvor alt bliver reduceret til én faktor - de svigtende forældre.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For at sammenfatte italesætter Yahya klassemodsætninger og ikke islam eller særlige arabiske traditioner som problemet.

Ja, faktisk henviser han endda til, at arabere, der stadig bor i Mellemøsten, måber, når de støder på den kombination af tærsk og svigt, som var Yahyas virkelighed gennem hans opvækst.

Afslutningsvist plejer højrefløjens mantra også at være konsekvens, straf og sanktioner.

Men hvad var det, der 'reddede' Yahya? Var det flere tærsk? Var det en tur i ungdomsfængsel?

Nej, det var minsandten en dygtig offentlig ansat pædagog/lærer, som i stedet for at slå den unge mand (endnu mere) oven i hovedet, tog ham alvorligt, introducerede ham til litteratur og gav ham en fremtid.

Samfundet tog over, hvor forældrene svigtede, og derfor skriver Yahya, mod alle odds, i dag digte i Politiken og reciterer dem i DR 2 Deadline.

Man kan være uenig med ham på flere punkter, hvilket undertegnede også er, men en tak skal han have for at have bragt flygtninge/indvandrer-debatten et skridt videre, samt for at lokke de borgerlige frem i lyset, så selv de må opgive de tåbelige kulturelle/religiøse forklaringer, og oven i hatten vise os, hvorfor gulerod, når unge er på afveje, er så meget bedre end pisk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce