Det er helt naturligt, at lutheranere oftest tegner et positivt portræt af Luther. Han er jo deres guru og grundlæggeren af deres kirke og tro. Men at lytte udelukkende til lutheranere, når det kommer til Luther og reformationens konsekvenser, svarer til udelukkende at lytte til den ene part i en skilsmisseretssag. Eller at overlade det til en Venstre-politiker at afgøre, om Venstres politik er god for miljøet eller ej. Eller at bede en leninist skrive kapitlet om Lenin til en lærebog i folkeskolen.
Det går ikke. De fleste kan se den utilladelige ensidighed i disse eksempler. Men de færreste har kunnet se det stærkt problematiske i, at fremstillingen af Luther og lutheranisme i Danmark traditionelt har været overladt til lutheranere. Selvfølgelig fordi de allerfleste i de sidste 500 år har været lutheranere, magtens topfolk inklusive. Ingen, der er medlemmer af en sekt, er som bekendt medlemmer af en sekt. De er medlemmer af en forening, der formidler lødig viden om meningen med livet.
En af de mest populære lutheranske myter i dag er, at Luther var en af det moderne demokratis vigtigste pionerer. Som vi har set i tidligere indlæg i denne serie, var det langtfra tilfældet. Ikke blot var han radikal teokrat. Reformationen medvirkede også til, at det på væsentlige områder blev endnu værre end tidligere, set med nutidige øjne.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar