Det er helt naturligt, at lutheranere oftest tegner et positivt portræt af Luther. Han er jo deres guru og grundlæggeren af deres kirke og tro. Men at lytte udelukkende til lutheranere, når det kommer til Luther og reformationens konsekvenser, svarer til udelukkende at lytte til den ene part i en skilsmisseretssag. Eller at overlade det til en Venstre-politiker at afgøre, om Venstres politik er god for miljøet eller ej. Eller at bede en leninist skrive kapitlet om Lenin til en lærebog i folkeskolen.
Det går ikke. De fleste kan se den utilladelige ensidighed i disse eksempler. Men de færreste har kunnet se det stærkt problematiske i, at fremstillingen af Luther og lutheranisme i Danmark traditionelt har været overladt til lutheranere. Selvfølgelig fordi de allerfleste i de sidste 500 år har været lutheranere, magtens topfolk inklusive. Ingen, der er medlemmer af en sekt, er som bekendt medlemmer af en sekt. De er medlemmer af en forening, der formidler lødig viden om meningen med livet.