Foto: JENS DRESLING (arkiv)
Jesper Petersen

Vi må ikke spille med på melodien om 'civilisationernes kamp'

Konflikten står mellem demokrater og antidemokrater.

Jesper Petersen

Jeg holdt en tale i går til arrangementet om ytringsfrihed i forlængelse af modforsøget på Lars Hedegaard. Her et kort sammendrag.

Det havde været bedre om arrangementet havde åbnet dørene for alle folketingets partier. Her tænker jeg på udelukkelsen af Enhedslisten.

Det er også ærgerligt, at en ung RUC-studerende - tilsyneladende helt uden grund - er blevet bedt om at holde sig væk.

Årsagen til at vi er her, er ganske alvorlig. Udviklingen i de senere år - kulminerende med attentatet på Lars Hedegaard for blot få uger siden - har givet den danske debat om ytringsfrihed en helt anden alvor.

Vi kan endnu kun gisne om baggrunden for overfaldet på Lars Hedegaard. Men en række forpurrede terrorforsøg - og trusler mod politikere fra begge fløje - maler sit eget uhyggelige billede af, at der er grupper og enkeltpersoner, der er villige til at angribe vores mest basale rettigheder:

Retten til at ytre sig. Retten til livet.

Midt i al alvoren er en vigtig ting, jeg noterer mig positivt: På tværs af partier, på tværs af intellektuelle og politiske positioner – så rykker vi sammen. Min opfordring i dag skal være, at vi også bliver sammen i et demokratisk fællesskab. At vi møder udfordringen fra antidemokrater med demokratiske midler.

At vi ikke forfalder til letkøbte forklaringer, der spiller med på melodien om ’civilisationernes kamp’. At vi ikke forfalder til, at lægge hele befolkningsgrupper for had, fordi enkelte elementer ikke spiller på frihedens hold.

Konflikten står: Mellem demokrater og antidemokrater. Mellem politik og ekstremisme. Og i sidste instans: Mellem frihed og ufrihed

Konflikten står: Mellem demokrater og antidemokrater. Mellem politik og ekstremisme. Og i sidste instans: Mellem frihed og ufrihed.

Ytringsfriheden har en grundlæggende karakter for et demokratisk samfund:

For hvis vi kan forsamle os frit og organisere os som vi vil, men ikke kan eller må sige, hvad vi mener – hvad er så værdien af forsamlingsfrihed eller retten til at organisere os?

LÆS ARTIKEL

Og kan man ikke have alverdens rigdomme – og retten til at beholde dem – men i realiteten være klædt af til skindet som menneske, hvis man ikke har retten, den helt grundlæggende ret til at udtrykke sig i overensstemmelse med sin overbevisning?

Ytringsfriheden er fundamental i ethvert demokrati!

Lars – må jeg ikke sige direkte til dig: Vi kender ikke hinanden, jeg kender dig kun gennem medierne. Vi står politisk formentlig langt fra hinanden på langt de fleste områder.

Jeg deler ikke Trykkefrihedsselskabets ønske om at afskaffe racismeparagraffen

Jeg deler ikke Trykkefrihedsselskabets ønske om at afskaffe racismeparagraffen. Og jeg må sige, at jeg ofte har fundet dine generaliseringer om både religiøse og etniske mindretal – og om venstrefløjen – langt ude. Ja, nogle gange direkte usmagelige.

Men jeg vil også sige til dig: Da jeg hørte, at du var blevet forsøgt skudt. At du – bogstavelig talt – har måttet kæmpe for dit liv, foran dit eget hjem, foran din egen gadedør. Dét gjorde stort indtryk på mig. Og jeg vil gerne udtrykke min dybeste sympati med dig og din familie, over at I har skullet opleve dét.

DEBAT

Og jeg vil gerne udtrykke min dybeste foragt for den eller de personer, som stod bag det. Ingen – ingen – bør udsættes for dét, som du og din familie går igennem.

Både dig, Lars, og det samfund, vi alle er en del af, har behov for og har et rimeligt krav om, at politiet nu gør deres arbejde. Og så vidt det overhovedet er muligt opklarer forbrydelsen. Så den eller de ansvarlige kommer til at stå til regnskab.

Ikke over for Gud af den ene eller anden slags. Ikke overfor en bestemt ’isme. Men over for vores demokratiske fællesskab og dens demokratisk funderede domstole.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce