Så kører Tuneser-sagen igen. Søndag kom det frem, at den ene af de to tunesere, som er mistænkt for at ville dræbe Kurt Westergaard, bor ti minutter fra tegnerens bopæl. Herefter lykkedes det endnu engang Dansk Folkeparti at sætte dagsordenen i alle medier ved at indstille forhandlingerne om Finansloven, ind til partiet fik opfyldt sine krav i sagen – der i øvrigt intet har at gøre med landets budget. Regeringen makkede som sædvanlig ret, og i denne uge skal Folketinget derfor hastebehandle et lovforslag, der (som vores tidligere justitsminister så fint har formuleret det) vil gøre livet ”utåleligt” for mennesker på tålt ophold. Ja, det er absurd Der er én ting, jeg kan være helt enig med Pia og co. om: Ja, det er fuldstændig uacceptabelt, hvis personer, der har planlagt mord mod et andet menneske, går frit omkring i Danmark. Men som Anita Bay Bundegaard skrev i et rammende indlæg i Politiken, så ligger ansvaret for, at det overhovedet kan ske hos de selv samme partier, som nu fremstår forargede og bekymrede. Det var nemlig blandt andet Dansk Folkeparti, der var med til at vedtage den terrorlovgivning, som udvidede muligheden for den absurde brug af såkaldt administrative udvisninger. Lovgivningen betyder, at PET kan indstille personer, der ikke er statsborgere til at blive administrativt udvist af landet – uden at blive stillet for en dommer – hvis de anses for at udgøre en fare for rigets sikkerhed. Og det er netop, hvad der er sket i dette tilfælde. I stedet for at stille de tre mistænkte for en dommer har PET (angiveligt for at beskytte deres kilder) indstillet to af dem til udvisning, mens den tredje, der er dansk statsborger, blev løsladt kort efter anholdelsen. Men da de to tunesere ikke kan udvises til Tunesien på grund af risiko for tortur, har resultatet været, at den ene frit har kunnet rejse ud af landet uden at den danske stat har draget ham til ansvar for sin mulige forbrydelse – mens den anden for kort tid siden blev løsladt. Summa summarum: Ingen af de tre mistænkte vil nogensinde blive stillet til ansvar for den forbrydelse, som de ifølge PET angiveligt har haft planlagt. Hvad blev der af retsstaten? Netop heri ligger det absurde – og netop her burde de ”forargede” politikere tage fat. Ikke alene strider lovgivningen om administrative udvisninger mod de mest grundlæggende principper i retsstaten om tredelingen af magten og retten til at få prøvet sin fængsling, den har også skabt en situation, hvor de ansvarlige for mulige forbrydelser ikke dømmes. Lovgivningen må derfor ændres, så PET dropper deres hemmelighedskræmmeri og fremlægger de beviser, som vi må tro på, at de har, siden de har kunnet konkludere, at de to tunesere udgør en fare for Danmark. Det er muligt, at det besværliggør PET’s efterretningsvirksomhed – men det er så den pris, vi må betale for at leve i en retsstat, hvor de ansvarlige for forbrydelser straffes, og hvor uskyldige går fri. Desværre er det ikke sådan en lovændring, Dansk Folkeparti og regeringen lægger op til. Tværtimod vil VKO nu gå endnu længere i opgøret med retsstaten og menneskerettighederne. For det første ønsker regeringen at udvise den ene af de mistænkte til Tunesien på trods af risikoen for tortur ved at bruge såkaldte diplomatiske garantier. Det betyder konkret, at torturlandet (i dette tilfælde Tunesien) forpligter sig til ikke at anvende tortur mod lige præcis den pågældende person. Forslaget om at anvende diplomatiske garantier er blevet fordømt fra utallige sider. Amnesty International har kraftigt advaret regeringen, og senest har FN’s menneskerettighedskomité også understreget, at diplomatiske garantier kan udgøre en krænkelse af torturkonventionen – forslaget om diplomatiske garantier er indtil videre henlagt i en arbejdsgruppe under Integrationsministeriet. I første omgang er det altså ikke lykkedes for regeringen og Dansk Folkeparti at omgå forbuddet mod at udvise mennesker til tortur. VKOs næste bud er så, at de mistænkte i hvert fald ikke skal have ret til at gå frit omkring. De lægger således op til at Folketinget hastevedtager, at tuneseren og andre på tålt ophold skal tvinges til at opholde sig i Sandholmlejren og alternativt fængsles, indtil det bliver muligt at sende ham hjem. Dansk Guantanamo? Regeringen foreslår altså, at mennesker, som aldrig har været stillet for en dommer, aldrig har set de beviser, PET mener at have imod dem, og aldrig har kunnet forsvare sig mod mistankerne, skal kunne fængsles på ubestemt tid. Sådan et system har vi hørt om før: USA’s fangelejr Guantanamo, hvor man holder et stort antal terrormistænkte fængslet år efter år – uden at de nogensinde får lov at få prøvet deres sag ved en domstol. Noget som den danske regering med god grund har kritiseret fra tid til anden. Er det virkelig sådanne forhold, vi vil have i Danmark? Forskellen mellem USA og Danmark er, at Danmark (heldigvis!) er forpligtet af den europæiske menneskeretskonvention, og af denne konvention fremgår det klart, at ingen kan frihedsberøves uden at få beviserne prøvet ved en domstol. Regeringen styrer således ikke alene Danmark mod en stærkt tvivlsom retstilstand – men også mod en mulig retssag ved den europæiske menneskeretsdomstol.