Gårsdagens kolbøtte vil næppe genoprette tilliden: Selv om VK-regeringen i går hævede grænsen for børnefamilieydelse fra 30.000 til 35.000 kr. per familie, er skaden sket. Besparelserne rammer småbørnsfamilier i de landkommuner, hvor de fleste vælgere hidtil har stemt på de borgerlige partier. Stik modsat Dansk Folkepartis fordomme om indvandreres formeringstrang er fertiliteten højest i de udkantskommuner i Baglandet, hvor de fattige hvide bor.
Igen er det lykkedes for VKO-blokken at gennemføre en skæv politik, der på den ene side gavner velhavende vælgere i storbyområder – som oftest stemmer på oppositionspartierne – og på den anden side skader fattige vælgere i landkommuner. I en vestjysk valgkreds som Varde, hvor mere end to tredjedele af vælgerne i 2007 stemte på Venstre, Konservative eller Dansk Folkeparti, er fertilitetsraten oppe på 2,4 barn per kvinde. Samme mønster gør sig gældende i valgkredse som Rebild og Morsø, hvor 55 procent af vælgerne stemte på VKO-partierne ved sidste valg. Professor Jørgen Goul Andersen havde i går en kommentar i Information, ’Da DF gled i den rådne banan’, som udstiller bommerten: »Det er i altovervejende grad danskere og ikke indvandrere, der bliver ramt«, skriver Goul Andersen og fortsætter:
