Protestdemonstrationerne i de egyptiske byer, der udbrød 25. januar på Tahrirpladsen i Kairo, imponerede ved det fællesskab, de afslørede, på tværs af alle skel, sociale, religiøse, ideologiske og andre.

Men fællesskabets politiske mål var begrænset: at tvinge præsident Mubarak fra posten. Heri lå forklaringen på den helt elementære enighed, der karakteriserede de mange hundrede tusinde demonstranter. 11. februar sejrede de, som man siger, ad helvede til. Den militære ledelse gav Mubarak løbepas.