Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Demokratibevægelse. Det demokratiske oprør i den arabiske verden er stadig uhyre skrøbeligt. De unge demokrater har brug for en hjælpende hånd fra den vestlige verden.
Foto: HUSSEIN MALLA/AP

Demokratibevægelse. Det demokratiske oprør i den arabiske verden er stadig uhyre skrøbeligt. De unge demokrater har brug for en hjælpende hånd fra den vestlige verden.

Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Unge demokrater står på bar bund

De unge demonstranter i Nordafrika vinder ikke valg - uden hjælp udefra.

Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Protestdemonstrationerne i de egyptiske byer, der udbrød 25. januar på Tahrirpladsen i Kairo, imponerede ved det fællesskab, de afslørede, på tværs af alle skel, sociale, religiøse, ideologiske og andre.

Men fællesskabets politiske mål var begrænset: at tvinge præsident Mubarak fra posten.

Heri lå forklaringen på den helt elementære enighed, der karakteriserede de mange hundrede tusinde demonstranter. 11. februar sejrede de, som man siger, ad helvede til. Den militære ledelse gav Mubarak løbepas.

Og med sejren skulle det vise sig, at fællesskabet politisk set var bygget på sand. Styrke blev forvandlet til svaghed. Mubarak gik i internt eksil i Sinaiørkenen. Med sig tog han den eneste ide, der havde samlet demonstranterne.

Deres protest har indtil videre helt konkret medført et militærstyre, der handler over hovedet på de nye reformkræfter, der kom til orde på Tahrirpladsen.

Som militær har for vane foregår alt i hemmelighed. Ingen ved, om den ’nye’ regering, der fortsat repræsenterer mubaraismen, blot uden Mubarak, bliver konsulteret af generalernes sikkerhedskommission.

Ingen ved, hvem der kontrollerer arbejdet med at skrive den nye forfatning, der skal lægge retningslinjerne for de kommende valg til parlament og præsident. Og militæret har endnu ikke åbenbaret, hvornår disse valg vil finde sted.

Der er ingen tradition for respekt for mindretalssynspunkter i nyere arabisk tradition



Undtagelseslovgivningen, indført af Mubarak, da han overtog præsidentposten efter attentatet på Sadat i 1981, er endnu ikke sat ud af kraft, og militæret er ikke begyndt at løslade de mange politiske fanger, som efter Mubaraks opfattelse har forbrudt sig mod rigets sikkerhed.

Fra Tahrirpladsen har magtspillet bevæget sig ind i det, man i gamle dage kaldte de tilrøgede lokaler. Og der er demonstranterne ikke velkomne. De kan blive ude på gaden, mener generalerne.

Der er gået næsten seks uger, siden demonstrationerne begyndte, og medens status quo-kræfterne, der ønsker at sikre deres indflydelse og økonomiske interesser, ruster sig, står reformkræfterne, der satte hele processen i gang, uden for døren.

LÆS SIGNATUR

Det risikerer de også ved de kommende valg. Korruption og valgsvindel har dybe rødder i egyptisk politisk kultur. Der er ingen tradition for respekt for mindretalssynspunkter i nyere arabisk tradition. Respekt for modstandere og tolerance for mindretal var resultatet af en langsom læreproces, også i vore demokratier.

De første relativt frie valg i et arabisk land, med undtagelse af de palæstinensiske valg i 2006, bliver ikke mønstervalg.

Status quo-kræfterne, hæren, kapitalen og bureaukratiet, alle tæt forbundet med det gamle regeringsparti, vil i fællesskab eller hver for sig forsøge at manipulere valgresultatet og dermed få afgørende indflydelse på parlamentets sammensætning.

Det Muslimske Broderskab, der ifølge den nye forfatning kommer ud af illegaliteten som politisk bevægelse, vil blive et nyt magtcenter i kraft af sin fremragende organisation, der bl.a. skyldes det store netværk af brødre, hvis solidaritet har overlevet fængslernes jernbyrd.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De unge reformatorer i Nordafrika har ingen chance i kampen med mastodonterne, medmindre de får hjælp fra den demokratiske verden



Sorteper bliver de unge reformkræfter, der vil blive klemt op i et hjørne af veteranmagtcentrene, der kæmper for at sikre deres privilegier og interesser. Medens de unge har noget at vinde, har status quo-kræfterne alt at tabe. Det er lettere at slås for at forsvare det bestående end at igangsætte en proces, der med tiden kan kulminere i en demokratisk styreform.

De unge reformatorer har ingen chance i kampen med mastodonterne, medmindre de får hjælp fra den demokratiske verden i form af kapital og, ikke mindst, rådgivning i brug af de mest elementære værktøjer, som demokratisk politisk aktivitet forudsætter.

Hvordan organiserer man et nyt parti? Hvordan skriver man et politisk program? Hvordan afvikler man en generalforsamling? Hvordan organiserer man en valgkamp? Osv.

LÆS OGSÅ

I den henseende er de unge reformtilhængere i Egypten på lige så bar bund, som de gryende demokrater var det i Østeuropa efter Murens fald.

Kort før de første frie valg i Tjekkoslovakiet efter befrielsen fra kommunistisk herredømme inviterede Politiken en gruppe tjekkoslovakiske journalister på et tougers crashkursus i kritisk journalistik. De var alle blevet uddannet til mikrofonholderi i det kommunistiske system. Under opholdet i Danmark fik de indblik i den frie presses muligheder.

Måske skulle demokratiske samfund verden over række reformisterne i Egypten en hjælpende hånd op til de kommende valg og tilbyde dem muligheder for at dele vore erfaringer med hensyn til demokratisk politisk praksis. Kort sagt: sætte handling bag højtidelige ord.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden