Kirsten Christoffersenhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.


Kirsten Christoffersenhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.

Debatindlæg afGregers Andersen

postdoc i miljøhumaniora ved Stockholms Universitet

Sætter man sin egen ret til bolognese, BMW og badeferie højere end menneskeliv, ender man som klimabarbar. Skammen bliver ikke til at bære.

Forsker: Pernille Vermund ophøjer verdens mest klimabelastende borgere til overmennesker, der har mere ret til fly, bil og bøf

Lyt til artiklen

De fleste danskere forbinder formentlig den nyere verdenshistories mest markante eksempler på menneskeligt barbari med aktive drabsmænd. Fra nazisternes drab på jøderne til hutuernes nedslagtning af tutsierne har vi det med at se de mest forfærdelige ugerninger igennem drabsmænd med pistoler, gas, macheter og køller. Drabsmænd, der var i stand til at gennemføre myrderi i stor skala.

Erindringen om disse drabsmænd er vigtig for at undgå, at det sker igen. Men i vores gysen må vi ikke overse en anden mere usynlig form for barbari, som vi risikerer selv at deltage i. Et barbari, hvor vi ikke med overlæg slår ihjel, men hvor vores handlinger og valg alligevel ender med at koste millioner af mennesker livet. Et barbari, hvor vi ikke selv er den direkte drabsmand, men hvor vi lader dø.

Kirsten Christoffersenhar delt denne artikel med dig. Log ind eller opret en profil, for at læse den.

Opret profilHar du allerede en profil?Log ind her

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her