Søren Larsenhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.


Søren Larsenhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.

Debatindlæg afKristina Stoltz

Forfatter

Hvis vi forsøger at tæmme den, begrænse den, institutionalisere kunsten, så ophører den med at vise os den virkelighed, som vi kan have svært ved at erkende.

Forfatter: Selvfølgelig passer beskrivelsen af Rolf ikke på Frank. For Frank er jo ikke Rolf

Lyt til artiklen

Da debatten foranlediget af Thomas Bobergs roman ’Insula’, om hvor tæt man som fiktionsforfatter kan tillade sig at gå på virkeligheden, rasede sidste efterår, blev jeg grundlæggende forvirret over, hvilken rolle vi ønsker og ikke mindst forventer, at litteraturen og kunsten skal have i vores samfund.

Der blev talt enormt meget om forfatterens magt, der blev talt om etik og om sandhed og løgn. Særligt det sidste forvirrede mig. Flere personer fra øen Fejø, som dannede inspiration for Bobergs roman, var vrede og hævdede, at de kunne genkende sig selv i romanen, men også at de blev portrætteret forkert. Udsagn som lod forstå, at de på den ene side ikke anerkendte romanen som fiktion, for de var jo virkelige personer, skrevet ind i den bog, og på den anden side, at kun de ejede retten til at beskrive sig selv. For mig var begge udsagn forvirrende.

Søren Larsenhar delt denne artikel med dig. Log ind eller opret en profil, for at læse den.

Opret profilHar du allerede en profil?Log ind her

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her