Det er blevet besluttet i min politikreds, at politiet nu vil sigte selvmordstruede mennesker for ikke længere at ville livet og i tilfælde, hvor de hindrer den offentlige trafik eller overtræder straffeloven. Hvis jeg ikke allerede som psykisk syg var bange for politiet, så er det da kun naturligt at blive det nu. Hvordan kan det på nogen måde sidestilles med hjælp? Hvorfor skal man straffe et menneske, som allerede er i sit livs største krise, for derefter at kalde det hjælp?
Psykiatrien har opgivet deres ansvar og nu lagt det over på politiet. Hvordan kan vi være det bekendt? Politiet er ikke psykologer, psykiatere eller andet plejepersonale, som har uddannelse i psykisk sygdom. Politiets værktøjskasse er magt, og de er pressede, og det kan mærkes i mødet med dem, når man er psykisk syg.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
