Søren Larsenhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.


Søren Larsenhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.

Debatindlæg afAmalie Lindegaard

Sygemeldt

Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvordan det at give politiet mulighed for at sigte samfundets svageste borgere kan anses som hjælp.

Ingen stiller sig på togskinner, fordi de synes, det er sjovt – jeg gjorde i hvert fald ikke

Lyt til artiklen

Det er blevet besluttet i min politikreds, at politiet nu vil sigte selvmordstruede mennesker for ikke længere at ville livet og i tilfælde, hvor de hindrer den offentlige trafik eller overtræder straffeloven. Hvis jeg ikke allerede som psykisk syg var bange for politiet, så er det da kun naturligt at blive det nu. Hvordan kan det på nogen måde sidestilles med hjælp? Hvorfor skal man straffe et menneske, som allerede er i sit livs største krise, for derefter at kalde det hjælp?

Psykiatrien har opgivet deres ansvar og nu lagt det over på politiet. Hvordan kan vi være det bekendt? Politiet er ikke psykologer, psykiatere eller andet plejepersonale, som har uddannelse i psykisk sygdom. Politiets værktøjskasse er magt, og de er pressede, og det kan mærkes i mødet med dem, når man er psykisk syg.

Søren Larsenhar delt denne artikel med dig. Log ind eller opret en profil, for at læse den.

Opret profilHar du allerede en profil?Log ind her

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her