Unge er de flittigste brugere af de kontroversielle kviklån. Og de låner typisk et par tusind kroner ad gangen, men det gjorde de så i gennemsnit mere end 7 gange i 2018.
Det viser en kortlægning af godt 20.000 Danske Bank-kunders forbrug af kviklån i 2018, som er udarbejdet af en erhvervs-ph.d.-stipendiat i Danske Bank.
I Forbrugerrådet Tænk betegner seniorøkonom Morten Bruun Pedersen kortlægningen som en god indikation for det, der sker på hele markedet
»Vi vidste godt, at kviklån appellerede til unge, men det er overraskende, at der er så stor en andel af kviklånerne, som er unge mennesker i 20’erne. Og dyre lån så tidligt i livet kan sætte sig uheldige spor i privatøkonomien langt ind i voksenlivet«, siger Morten Bruun Pedersen.
Som omtalt i Politiken lørdag er unge generelt blevet mere snusfornuftige. Men altså ikke alle.
Næsten halvdelen – 40 procent – af de kviklån, der blevet optaget sidste år, blev optaget af unge mellem 18 og 29 år, og næsten to ud af tre unge lånere var mænd, viser kortlægningen.
Danske Bank har undersøgt forbruget af kviklån blandt deres kunder, fordi banken opfatter dem som problematiske.
»Det kan være indledningen på en økonomisk nedtur at optage et og specielt flere kviklån«, siger privatøkonom Louise Aggerstrøm Hansen fra Dansk Bank.
Ikke bare en enkelt gang
Renterne på kviklån svinger mellem 12,5 og 20 procent – om måneden – viste en undersøgelse fra marts, som Forbrugerombudsmanden står bag. Det giver en årlig omkostning (ÅOP) på fra omkring 400 til næsten 900 procent for et lån.
Kortlægningen fortæller ikke, hvad kviklånene bliver brugt til, men det fremgår, at de unge, som optog kviklån i 2018, tog 7,4 lån på i gennemsnit 2.200 kroner, så i løbet af 2018 kom de op på at låne godt 16.000 kroner.
»Kviklån er ikke bare en engangsforeteelse, hvor man lige skal lukke et hul i en kort periode og så ellers videre. Det kan være, at du i første omgang skal have penge til en tur i byen eller et spil, men efterhånden som du får lånt mere og mere, optager du nye kviklån for at betale af på de gamle kviklån. Så du hænger fast i lånene i lang tid og kan komme ind i en gældsspiral, som er vanskelig at komme ud af«, siger Morten Bruun Pedersen.
For et par måneder siden fortalte 21-årige Lærke i Politiken, hvordan hun havde taget kviklån 4 gange – alle gangene under 1.000 kroner for at gå i byen med veninderne. Hun fortalte, at hun altid betalte pengene tilbage den følgende måned. Men Lærke havde en klar fornemmelse af, at det var en skæv kurs, hun var inde på.
»Jeg er klar over, at det er en glidebane«, sagde Lærke.
Det mønster, som Lærke repræsenterer, er på mange måder typisk.
»Der er tale om relativt beskedne lån, der formentlig skal bruges til at finansiere spil, køb af en ny telefon, byture eller lignende, som du ikke har lyst til at udskyde«, siger Louise Aggerstrøm Hansen og advarer:
»Du skal huske på, at når du tager et lån på et par tusind, kan du let komme til at betale 3, 4 eller 5.000 kroner tilbage i løbet af få måneder, så det, der ligner et lille hurtigt lån for at løse et akut problem, kan blive svært at betale tilbage for mange«.
Den hårde kerne
Der er en hård kerne af kviklånere, som tegner sig for en meget stor del af kviklånene. De 10 procent mest aktive unge kviklånere tog i 2018 i gennemsnit 25 kviklån, som løb op i 70.000 kroner, viser kortlægningen.
Det viser ifølge Forbrugerrådet Tænk, at der ikke foregår nogen effektiv kreditvurdering af kviklånerne.
»Hvis du konstant har en kviklånsgæld på 70.000 kroner, betaler du flere hundred tusind i renter om året. Det kan smadre enhver privatøkonomi, så hvem vil under normale omstændigheder låne til en person med så store renteforpligtelser? Det gør kviklånsfirmaerne kun, fordi de kan tjene rigtig mange penge på det enkelte lån«, siger Morten Bruun Pedersen.
Der har været forslag fremme om at lægge et loft over ÅOP (årlige omkostninger i procent). Bankernes organisation, Finans Danmark, har foreslået et ÅOP-loft på 50 procent, mens Socialdemokratiet før valget foreslog 25 procent, og i regeringens forståelsespapir lægges op til et indgreb mod kviklån. Forbrugerrådet har foreslået et ÅOP-loft på 20 procent plus diskontoen, som i øjeblikket er 0.
»Det ville tvinge kviklånsfirmaerne til en sundere forretningsmodel med en grundigere kreditvurdering af den enkelte kunde for at sikre sig, at den enkelte forbruger reelt har mulighed for at betale lånet tilbage, fordi firmaet ikke, som det er i dag, bare kan dække tab ind ved at skrue op for renten«, siger Morten Bruun Pedersen.
For et par år siden blev der indført en 48-timers regel, som betyder, at der ikke må udbetales klassiske kviklån med det samme, men at der skal gå 48 timer. På den måde ville forbrugerne få en mulighed for at fortryde kviklånet.
Det fik branchen til at ændre lånetyper, og intet tyder på, at lånelysten er dæmpet. Tværtimod oplevede kviklånsfirmaerne ifølge Børsen en vækst i bruttofortjenesten på 58 procent fra 2017 til 2018.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
