Fra lørdag nat er det officielt vintertid.
Den mørke tid er over os, og dagslyset svinder her et godt stykke oppe på den nordlige halvkugle.
Mange er energiløse De sover mere og spiser mere – gerne søde sager.
Og måske får de lyst til at anskaffe sig en af de lamper, som i annoncer lokker med alt fra vækning med solopgangsstemning og fuglesang til decideret lysterapi mod vinterdepression.
Fortag ikke hastekøb
Men det kan være fornuftigt at tøve, inden man farer ud og poster penge i lysbehandlingsgrej til hjemmebrug, siger overlæge Henrik Dam fra Psykiatrisk Center Rigshospitalet i København.
»Man skal ikke sygeliggøre sig selv og anskaffe udstyr på et tvivlsomt grundlag. Har man symptomer, der kan tyde på en vinterdepression, bør man tale med sin praktiserende læge og ikke bare stille diagnosen selv og forsøge at løse problemet med en lampe. Symptomer som træthed kan stamme fra meget andet – i værste fald alvorlige sygdomme eller andre former for depression, som skal behandles helt anderledes«, advarer han.
Kun tre procent
Henrik Dam fortæller, at omkring tre procent af danskerne lider af vinterdepressioner.
De fleste er kvinder. Lidelsen konstateres ved hjælp af en skala, som bedømmer personens humør, energi, sociale aktivitet, spisning og søvn.
Depressionen vender tilbage år efter år, og antallet af ramte er nogenlunde konstant, uanset om vinteren er barsk eller blid. Patienterne er typisk ramt fra september og fremefter, mens henvendelserne ebber ud efter februar.
Den grå mellemgruppe
»50 procent af befolkningen er derimod helt upåvirket af den mørke tid, og så er der en stor grå mellemgruppe, som ikke har den sæsonbetonede depression, men føler sig mere eller mindre energiløse og spiser og sover mere i vinterhalvåret«, forklarer han.
På Rigshospitalet har man både behandlet med og forsket i lysterapi mod vinterdepression.
Kuren hedder typisk en lyspåvirkning på 5.000 lux en time hver morgen i to uger, eller en halv time med 10.000 lux. Lux er måleenheden for intensiteten i lyset.
Bør virke første gang
»Lysbehandling hjælper i snit tre ud af fire patienter. Hjælper lyset ikke i første omgang, er den type behandling ikke vejen frem, og så vil vi typisk forsøge med medicinsk behandling«, siger Henrik Dam.
Om lysterapi er løsningen for alle de ikke-vinterdepressive, som alligevel føler sig slatne, søvnige og sultne i den mørke tid, kan han ikke hverken be- eller afkræfte:
»Det har vi ingen undersøgelser, som viser. Men mange konstaterer selv, at det f.eks. hjælper dem at rejse sydpå i vinterhalvåret eller bare gå ud i et par timer midt på dagen, når lyset herhjemme er stærkest«.
Lyset skal ses
Og det gør ikke spor, at man er iført en gigantisk vinterfrakke.
Såvel i det fri som ved lysbehandling inden døre er det lysets optagelse gennem øjnene, som tæller.
Hvorfor det intense lys virker, er der ikke entydig klarhed over.
Nogle forklaringer hælder til, at lyset stimulerer hjernens produktion af signalstoffet serotonin, som har indflydelse på humøret. Andre peger på, at lys bevisligt stopper hormonet melatonin, som gør os søvnige. Det er også muligt, at de to forklaringer hænger sammen.
