Der er ingen af de mennesker, du indgår i netværk med, der kan hjælpe dig med at få dine flyttekasser ned fra 5. sal; der er ingen, der kan låne dig 100 kroner, den dag du har brug for dem; og der er ingen, der kommer til din nytårsaften. Det er sådan, jeg ser på det«.
Således har forfatter Knud Romer formuleret sit syn på facebookvenskaber i denne avis.
Men forskningen viser noget andet.
Vi er stadig venner i klassisk forstand, selv om vi følger med i vennernes børnefødselsdage og hjemmesyltede agurker på de sociale medier, vurderer medieforsker Malene Charlotte Larsen fra Aalborg Universitet.
Politikens social media manager, Simon Fançony, forklarer, hvorfor der dukker flere positive end negative nyheder op i dit Facebook-feed. Kilde: politiken.tv / Peter Østergaard & Simon Fançony
LÆS ARTIKEL
»Vi går ikke på Facebook i stedet for at gå på café. De sociale medier er et supplement til venskaberne, ikke en erstatning«, siger cand.mag., ph.d. Malene Charlotte Larsen, som forsker og underviser i sociale medier og digital ungdomskultur.
Hun gør op med myten om, at sociale medier udvander vores venskaber:
»Kritikere af de sociale medier siger ofte, at man burde mødes i virkeligheden, men det gør man jo også. Venner er nogle, man har valgt, og dem har man ikke mange af – måske en håndfuld – og dem ser man uanset de sociale medier«, siger Malene Charlotte Larsen.
Vi skal ikke starte forfra
Der hvor de sociale medier virkelig har ændret noget, er i forhold til de perifere kontakter, for eksempel gamle skolekammerater, som vi nu har kontakt med, og som vi ellers ikke ville have nogen kontakt med. Men i forhold til vores venner i klassisk betydning, bliver vores relation blot stærkere af, at vi udveksler billeder og hverdagshistorier, mener medieforskeren:
»Min forskning viser, at sociale medier forstærker og vedligeholder venskaber og sørger for, at vi ikke mister kontakten til hinanden på tidspunkter i livet, hvor vi ikke ville ses. Man får en fælles referenceramme og er mere opdateret, hvilket betyder, at man ikke skal starte forfra, når man mødes«, siger Malene Charlotte Larsen.
Det kan være de perioder, hvor man har små børn, eller perioder, hvor man har særlig travlt på arbejde, er i udlandet eller på efterskole.
»Vi har det, man kalder ambiant awareness. Du har hele tiden dine venner med dig, selv om I ikke er sammen, og især blandt unge er den følelse meget stærk«, siger Malene Charlotte Larsen, Aalborg Universitet.
Journalist Iben Zeuthen, som netop har udgivet en bog om venskaber mellem piger og kvinder, oplever det præcis sådan.
»Jeg tror ikke, at jeg ser mine nære veninder og venner mindre, fordi vi er på Facebook. Jeg synes, det er en gevinst for venskabet, at vi har en næsten daglig kontakt på de sociale medier, hvor vi deler alle mulige småting«, siger Iben Zeuthen.
Hun medgiver dog, at nysgerrigheden efter at hilse på venindens nye kæreste nok bliver en tand mindre, når hun allerede har set giraffen på Facebook.
»På den måde kan det godt være, at man får følelsen af at opleve noget sammen uden at være sammen fysisk«, siger Iben Zeuthen.
Ifølge antropolog Mads Middelboe Rehder er billedet dog ikke entydigt.
Gennemsigtighed på sociale medier
Venskaber er komplekse sociale forhold, og det betyder, at venskaber også indeholder skrøbeligheder og en nødvendig hensyntagen til hinandens følelser. Den hensyntagen er der ikke meget plads til i de sociale mediers sfære, fordi alle aktiviteter er så synlige.
»Der er en gennemsigtighed, når du for eksempel bliver tagget på et billede fra en fest, som din veninde ikke var med til. Den fest ville du normalt nedtone over hende, fordi du tager et socialt hensyn, men nu kan hun følge med i det hele og nemt føle sig ekskluderet«, siger antropolog Mads Middelboe Rehder.
