Arkivfoto.
Foto: Chen zhigang/AP

Arkivfoto.

Sundhed

Efter dansk pres: EU forbyder fire hormonforstyrrende stoffer

Fire stoffer, såkaldte ftalater, forbydes i EU efter dansk pres, og for første gang nogensinde anerkender EU cocktaileffekt fra kemi. Næste skridt er at forbyde det i de mange produkter, forbrugerne køber uden for EU’s grænse.

Sundhed

Efter næsten 10 års pres fra skiftende danske miljøministre vil der fra sommeren 2020 ikke længere være badebolde, voksduge, badeforhæng, badebassiner, regntøj og andre produkter, hvor plasten er blødgjort af fire potentielt hormonforstyrrende kemiske ftalater, på hylderne i EU.

Det har EU-Kommissionen netop besluttet.

»Jeg er meget begejstret over forbuddet. Vi skal ikke udsættes for farlig kemi i vores hverdag. Kemi omgiver os, men det skal være god kemi. Ikke farlig«, siger fødevare- og miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) om forbuddet mod de fire stoffer, som kan skade menneskers hormonsystem og deres evne til at få børn.

Det er første gang, at det lykkes at få gennemført et forbud med henvisning til de kemiske stoffers såkaldte cocktaileffekt fra de fire ftalater DEHP, BBP, DBP og DIBP. Det glæder ministeren.

»Vi har grund til at kippe med flaget, da en række miljøministre af forskellige politiske farver har kæmpet for og nu er kommet igennem med det her. Det er en god dag for os alle sammen som forbrugere. Og så er det første gang, man ser på det med cocktaileffekten, så det er glædeligt, at vi endelig får forbuddet«, siger han.

Cocktaileffekten er et udtryk for, hvordan uønskede kemiske stoffer kan virke sammen, selv om det enkelte skadelige stof holder sig under grænseværdien, og danske forskere har været pionerer, når det handler om at afdække blandt andet ftalaters samlede virkning på kroppen.

Det var en dansk undersøgelse af kemi i toåriges liv, der for snart ti år siden førte til, at den danske regering rejste sagen over for EU.

Derfor er det på høje tid, at stofferne bliver bremset, mener Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i miljøorganisationen Det Økologiske Råd, som tidligere har undersøgt støvet i børneværelser og fundet foruroligende store mængder af blandt andet skadelige ftalater.

»Vi kommer til at se effekter på mennesker mange år fremover. Det her er viden, der har været kendt rigtig længe. Stofferne er allerede forbudt i legetøj, da man ved, at det har skadelig effekt på børn og ufødte børn. Men vi har i alt for mange år tilladt stofferne, selv om vi har kendt faren for nedsat evne til at få børn samt en række andre hormoneffekter«, siger Lone Mikkelsen, som advarer mod, at de snart forbudte ftalater bare erstattes af andre ftalater.

»Vi kan se, at der i den store gruppe af ftalater er mange, der ligner hinanden. Vi er bekymrede for, at industrien bare putter nogle andre ftalater i, og at vi så om fem år opdager, at de også virker hormonforstyrrende. Så er vi lige vidt«, siger Lone Mikkelsen.

Jakob Ellemann-Jensen erkender, at forbuddet har været længe undervejs, men mener, at tiden er godt brugt.

»Når man skal forbyde kemiske stoffer, skal man være sikker på, at man har alternativer, og at de alternativer ikke er værre end det, man vil forbyde. Og det tager altså noget tid, dels at samle beviserne, dels at vi sikrer os, at vi ikke erstatter noget skidt med noget værre«, siger ministeren.

Ole Grøndahl Hansen, direktør i PVC Informationsrådet under DI, kalder det i EU-miljøpolitisk sammenhæng »en sejr for Danmark«.

Han lægger netop vægt på, at det på de ni år, der er gået, fra Danmark rejste sagen, til forbuddet nu er en realitet, er lykkedes for den europæiske kemiske industri at udvikle alternativer til ftalaterne, som har de samme egenskaber.

»Da det nu er lykkedes at udvikle sikre, teknisk gode og økonomisk acceptable alternativer, er der ikke længere behov for de fire ftalater, der nu forbydes«, siger Ole Grøndahl Hansen.

Nu bør fokus rette sig mod kontrol af de varer, som forbrugerne køber uden for EU’s grænse.

»Næste skridt bliver at få resten af verden med på vognen. For når vi taler om ftalater i dag, så er det hovedsageligt importerede produkter fra Fjernøsten, der er problemet. Og her er det især nethandel, der er den store udfordring«, siger Ole Grøndahl Hansen.


Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce