Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Melissa Kühn Hjerrild
Foto: Melissa Kühn Hjerrild

Statsministeren får kritik for at mangle fagligt input fra kommuner, regioner og læger i den kommende sundhedsreform.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Læger, regioner og kommuner kritiserer: Vi blev ikke inddraget i arbejdet med Løkkes sundhedsreform

Regeringens sundhedsreform er skabt af embedsmænd, lyder kritikken fra sundhedsvæsnets praktikere. Sundhedsministeren afviser kritikken.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når regeringens kommende sundhedsreform rulles ud, er der risiko for, at den ikke er ordentligt gennemtænkt. Sådan lyder advarslen fra læger, regioner og kommuner, som kritiserer, at de ikke har været inddraget i arbejdet med reformen.

»Det er grotesk, at man ikke har inddraget fagfolk, regioner og kommuner. Der er en kæmpe risiko for, at man ikke har en stor nok forståelse for, hvad de virkelige problemer er«, siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.

Foreningen har godt nok været involveret i udvalgsarbejde, men anede ikke, at der var en stor reform på vej, som vil ændre ved sundhedsvæsnets struktur og muligvis aflive regionerne.

I sin nytårstale sagde statsministeren, at reformen skal skabe bedre sammenhæng i sundhedssystemet og tage afsæt i 21 sundhedsfællesskaber.

»Det er det mest udbyggende, vi har hørt indtil nu«, siger lægeformanden: »Det hele foregår bag lukkede døre«.

Også Danske Regioner kritiserer, at arbejdet er foregået i et embedsmandsudvalg i Finansministeriet.

»Vi har ikke været involveret i eller bidraget til arbejdet med tanker eller overvejelser til en ny sundhedsreform. Det, synes jeg, er ærgerligt«, siger Stephanie Lohse (V), formand for Danske Regioner.

Heller ikke kommunerne har været inddraget, siger direktør hos KL Kristian Heunicke: »Det er korrekt, at vi ikke har været involveret«.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) kan ikke genkende kritikken: »Vi har inddraget både patientforeninger, læger, sygeplejersker, kommuner og regioner i udvalg, til møder, i undersøgelser og deludspil, så udtalelserne om, at de ikke har været inddraget, har jeg vanskeligt ved at genkende«.

Sundhedsministeriet har sendt en liste, der dokumenterer et antal møder og undersøgelser fra 2016 og frem, hvor praktikerne har deltaget i udvalgsmøder, der ifølge ministeriet skulle lægge op til reformarbejdet.

Professor i sundhedsøkonomi fra SDU Kjeld Møller Pedersen mener, at der er behov for bedre sammenhæng i sundhedssystemet.

»Men det er ikke nyt. Det har eksisteret i mange år. Det er tankevækkende, at man vil kaste sundhedsvæsnet ud i en tidskrævende og omfattende reform, når der er andre løsninger, som vil kræve noget mindre armbevægelser«.

Kjeld Møller Pedersen var selv formand for det udvalg, der fra 2002 og med Lars Løkke Rasmussen som indenrigs- og sundhedsminister planlagde den strukturreform, der i 2007 afskaffede amterne. Han har for nylig selv foreslået, at man opprioriterer samarbejdet rundt om landets 21 akutsygehuse i såkaldte sundhedsfællesskaber. Men Kjeld Møller Pedersen mener ikke, at der er fagligt belæg for at nedlægge regionerne. Hans forslag handlede om at styrke sundhedsfællesskaberne i de eksisterende rammer.





Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden