Klinikchef Lars Kjeldsen (stående) er medunderskriver på et opråb til politikerne om at prioritere i, hvem der skal have behandling. Kjeldsen får »dårligere og dårligere tid til de mest syge og krævende patienter«.
Foto: Jacob Ehrbahn

Klinikchef Lars Kjeldsen (stående) er medunderskriver på et opråb til politikerne om at prioritere i, hvem der skal have behandling. Kjeldsen får »dårligere og dårligere tid til de mest syge og krævende patienter«.

Sundhed

Klinikchef på Rigshospitalet: »Hver gang vi skal gennem spareøvelser, ligger man søvnløs«

Klinikchef Lars Kjeldsen på Rigshospitalet bruger 420 millioner kroner årligt på medicin. Patienter med blodsygdomme lever markant længere end tidligere, men chefen må fyre medarbejdere for at hjælpe patienterne.

Sundhed

Jeg har siddet her i 10 år og tænker oftere og oftere, at min personlige pris for det her arbejde er for høj«.

Lars Kjeldsen kigger ud over sit kontor med det ovale mødebord, den hvide kittel på knagen og den altid kørende computer Rigshospitalets 7. sal.

Når han skal finde nye besparelser, kan han glæde sig over udsigten til Panum og det nye Mærsk Tårn, men arbejdet med at få tingene til at hænge sammen bliver stadig tungere.

»Der er alt for mange dage, hvor jeg tænker: Nej, nu gider jeg fandeme ikke bruge mere tid på det her«, siger Lars Kjeldsen.

Det er de årlige sparerunder, han ikke orker, og som gør, at han føler sig »sindssyg presset«.

»Hver gang vi skal gennem de her spareøvelser, ligger man søvnløs. Det kommer til at gøre ondt, det bedrer ikke vores arbejdsforhold, tværtimod. For det, som giver læger og mit personale et kick, er, når de giver patienterne det ypperste. Når de forsker og udvikler. Er med helt i front. Og det skal de være, for det driver konstant patientbehandlingen mod det bedre. Min opgave er så at sørge for, at de ikke opdager, hvor hårdt vi bliver ramt. Men det kan jeg jo ikke. Og det belaster«, siger Lars Kjeldsen.

Kjeldsen er klinikchef på Hæmatologisk Klinik og den øverste ansvarlige for omkring 130 sygeplejersker og 35 læger, der hver dag kæmper for at behandle kræft i blod, lymfe, knoglemarv og andre livstruende blodrelaterede sygdomme.

Ifølge Lars Kjeldsen er det en kæmpe belastning at forsøget at lappe huller, når der skal spares.
Foto: Jacob Ehrbahn

Ifølge Lars Kjeldsen er det en kæmpe belastning at forsøget at lappe huller, når der skal spares.

Han er ligesom alle andre af hospitalets klinikchefer medunderskriver på den desperations- eller protestskrivelse, de får trykt i Politiken i dag, hvor de efterlyser markante politiske prioriteringer.

Det sker i erkendelse af, at Christiansborg ikke kommer til at tilføre så mange penge, som et sundhedsvæsen i verdensklasse ville kræve. Gør ingen noget, skal besparelser alligevel findes, og det vil skade patienterne.

Alle 43 klinikchefer på Rigshospitalet mener, at »sundhedsvæsnet langsomt destabiliseres«. De bakker dermed op om deres kollega klinikchef Jakob Trier Møller, der i sidste uge sagde op i desperation over de årlige besparelser.

Vi er storforbrugere af medicin

Klinikchefen forstår godt, at det kan virke uforståeligt, når han taler om besparelser, samtidig med at Christiansborg-politikerne taler om, hvordan de hele tiden tilfører flere penge til vores sundhedsvæsen. Men hold godt fast, for her giver han et indblik i, hvorfor ny effektiv medicin er årsagen til, at han skal fyre medarbejdere.

»Vi er virkelig storforbrugere af medicin. De seneste 5 år er de samlede udgifter til medicin på Rigshospitalet steget med 100 millioner kroner alene for vores patienter. Der kommer hele tiden nye rigtig gode lægemidler. Men det er jo ikke sådan, at når vi behandler patienterne én gang, kommer de aldrig igen. Så ville en øget behandlingsudgift være o.k., men sådan er det sjældent med vores sygdomme. En ny behandling er næsten altid bare en ekstraudgift, fordi patienten overlever eller lever længere, og vi får så mere at lave, når de får sygdomstilbagefald og kommer igen. Men det, at vi kan gøre mere for patienten, sparer altså bare ingen penge, tværtimod«, siger Lars Kjeldsen og fortsætter:

»Hver gang et barn overlever og bliver voksent, får vi en ekstra patient i vores patientgruppe, de vender tilbage med følger eller tilbagefald, og så stiger udgifterne til medicin. Det er jo en succeshistorie, at vi kan hjælpe flere og bedre, og det er jo det, vi sat i verden til. Men det presser os«.

Lars Kjeldsens medarbejdere brugte sidste år 420 millioner kroner på lægemidler. Han ønsker hverken at klandre sin direktion eller Region Hovedstaden, der begge »bare har en svær opgave«:

»De får en pose penge, og så bliver døren lukket fra centralpolitisk hold med ordene: Nu er det jeres problem at få pengene til at passe, ikke Christiansborgs. Men hvis der er for få penge, skal det jo give os besparelser. De siger, at vi får flere penge, og det er nok rigtigt, men vi får ikke svarende til de stigende medicinudgifter. Derfor bliver systemet udsultet«.

Medicinudgifter dræner afdeling

I Region Hovedstaden betaler regionen 80 procent af alle medicinudgifter, der overstiger det budgetterede. Rigshospitalet betaler så 15 procent, og Hæmatologisk Klinik skal selv betale 5 procent.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det vil sige, at Lars Kjeldsen skal spare penge på sine afdelinger, hver gang han behandler én patient med et nyt dyrt lægemiddel over budget. De 100 millioner kroners merudgifter, som Kjeldsen har haft på 5 år, betyder, at han har skullet finde 5 millioner kroner i sit budget til at dække de øgede udgifter til de nye behandlinger.

»Det svarer til, at jeg har skullet fyre fem overlæger eller ti sygeplejersker i besparelser, fordi vi kan behandle flere og bedre. Jo mere god medicin vi har til flere, og flere levende patienter, jo færre medarbejdere har vi. For vi kan jo næsten kun spare på personalet, når vi skal finde penge. Og vi har været kreative og dygtige til at spare og effektivisere«, siger han.

For 5 år siden rådede han over 54 senge til indlagte patienter. I dag har han 42, som kun de mest syge og svage patienter med kræft og blødersygdom får – uden mere personale per indlagt patient.

»Det betyder, at du har dårligere og dårligere tid til de mest syge og krævende patienter«, siger han.

Lars Kjeldsen har i dag 20 procent mindre personale end for 7 år siden. Men flere patienter.

En 89-årig patient med gammelmandsleukæmi får i dag almindelig behandling til en pris på 70.000 kroner. Medicinen slår ikke sygdommen helt ned, så den vender tilbage over tid. Men oftest dør patienten af andre eller tilstødende sygdomme, ikke af leukæmien.

Nu er der så kommet to nye »ekstremt effektive«, men dyrere præparater. Samlet behandlingspris: 1 million kroner årligt.

Regionernes Medicinråd, der prioriterer, hvilken ny medicin der skal være standardbehandling, har allerede godkendt det ene. Det står allerede på lægernes hylde, formentlig følger det andet snart efter.

»Hver patient, der får den kombinationsbehandling, vil koste min afdeling 50.000 kroner, fordi vi afholder de 5 procent merudgifter selv. Det er ikke en udgift, vi har fået penge til. For mere end halvdelen af patienterne forsvinder leukæmien helt. Det er fantastisk, men det stjæler også vores personale, fordi vi medfinansierer de øgede medicinudgifter«, siger Lars Kjeldsen.

Skal man så ikke bare lade være med at give alle patienterne al ny dyr medicin?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jo, men det skal nogen jo prioritere. Der er fint med Medicinrådet, hvor førende fagfolk vurderer ny medicin og videnskaben bag. Og kan sige nej. Problemet er bare, at hver gang de siger nej – og Medicinrådet har lige sagt nej til et dyrt præparat på vores område – kommer der opstandelse på Christiansborg, i patientforeninger, hos patienter og de pårørende, der spørger, hvorfor mor ikke får den nye medicin, de har hørt om«.

»Vi kan altså ikke alt. Og det skal nogen sige højt. Det er jo også derfor, at jeg tror, at vi er mange klinikchefer i hele landet, der føler som Jakob (den afgående klinikchef, red.)«.


Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce