0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Rigshospitalet
Foto: Rigshospitalet

Nyindrettede flersengsstue til coronasmittede på Rigshospitalets nybyggede nordfløj. Konstitueret afdelingssygeplejerske Christina Wood.

Italienske tilstande skal undgås: Hospitaler indretter særlige coronaafdelinger

Nye senge- og intensivafsnit eller særlige bygninger alene til covid-19-patienter skal sikre, at virus ikke spreder sig og smitter de øvrige patienter og personalet. Det nåede de aldrig i Italien.

Sundhed

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Danske hospitaler gør lige nu alt for at adskille coronasmittede patienter fra hospitalets øvrige indlagte.

»Den hårde lære fra Norditalien er, at de aldrig fik tid til at adskille patienterne«, siger professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet Jens Lundgren.

I Region Nordjylland er det lille sygehus i Farsø eksempelvis ved at blive omdannet til coronahospital med plads til 100 smittede, mens en ny pandemiafdeling på Aalborg Universitetshospital behandler de mest syge. På Aarhus Universitetshospital står to nye akutklinikker klar, mens Regionshospitalet Horsens har etableret et helt isolationsafsnit til covid-19-patienter.

På hospitalet i Viborg skal patienter med konstateret coronasmitte eller mistanke om smitte bruge en særskilt indgang, hvorfra de bliver transporteret til et nyetableret isolationsafsnit, mens alle øvrige patienter og fødende skal gå ind gennem Indgang A.

Sygehus Lillebælt har ryddet en hel etage på Kolding Sygehus med 25 hospitalssenge til coronapatienter, mens alle intensivpatienter på Roskilde Sygehus er overført til Køge Sygehus, så hospitalet i Roskilde nu som det eneste i Region Sjælland kan behandle coronasmittede.

»Jeg er dybt imponeret over det engagement og den omstillingsparathed, som vores medarbejdere viser i de her dage, når de knokler for at gøre store afdelinger på hospitalerne klar til corona«, siger formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V).

Odense Universitetssygehus har flyttet et helt lungemedicinsk afsnit, så coronasyge samles på én etage omkring infektionsmedicinsk afdeling Q.

»Vi har også planlagt, hvordan vi på sigt kan øge den kapacitet og med meget kort varsel inddrage andre etager og afsnit, hvis vi skulle få behov. Vi har også Svendborg-matriklen, der kan bruges til patienter som har covid-19, når behovet opstår«, siger Michael Dall, lægelig direktør på Odense Universitetshospital.

Undgå intern smitte

Når hospitaler knokler for at få afskilte coronaafdelinger eller inddrager nye bygninger alene til smittede, skyldes det ifølge professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet Jens Lundgren »vigtige erfaringer« fra kinesiske Wuhan, hvor smittespredningen til andre patienter og personale blev reduceret, da covid-19-patienterne blev adskilt fra de øvrige patienter.

»Norditalien blev taget på sengen, og derfor er der sket en stor smittespredning på hospitalet. Det er det, vi nu gør alt for at undgå i Danmark ved at lave rene coronaafsnit eller afdelinger – eller som hos os en helt isoleret fløj«, siger Jens Lundgren.

Rigshospitalets nye prestigebyggeri, Nordfløj, var på grund af en vandskade ikke taget i brug. Derfor er fløjens anden etage nu hasteindrettet, så den fra på mandag fungerer som ’coronahospital’ med 30 intensive sengepladser. Det kan øges til 120 senge.

Koncerndirektør i Region Hovedstaden Svend Hartling oplyser, at der etableres ’covid-19-hospitaler’ på flere af regionens matrikler med Nordfløjen som største intensivafsnit.

»Vi skruer op alle steder for kapaciteten både til de smittede patienter og dem, der også skal på intensiv og i respirator – særligt på Hvidovre, men også Herlev, Bispebjerg og Nordsjællands Hospital«, siger Svend Hartling.

Annonce

Torsdag eftermiddag var 153 patienter indlagt med covid-19, heraf er 27 i respirator i hele landet. I søndags var 28 indlagt, to på intensiv.

»Vi er heldigvis ikke i nærheden af at være presset endnu på nogen af hospitalerne. Derfor har vi tiden til at omstille os og sikre en adskillelse af de coronasmittede og resten af patienterne. Så må vi se, hvor mange der kommer samtidig. Om vi får den stejle kurve eller får den afbødet, som jeg tror, vi får. Vi har i hvert fald tid til at forberede os«, siger Svend Hartling.

Det bekræfter Joachim Hoffmann-Pedersen, formand for Dansk Selskab for Anæstesi og Intensiv Medicin.

»Vi er langt mere velforberedte, end Italien var, da epidemien ramte dem. Vi har haft tid til at omstille hele vores sundhedsvæsen, så vi er klar til epidemien. Eller bedre klar. Men hvad antallet af smittede vil blive, har jeg ingen anelse om, så det kan godt gå galt, selv om vi er bedre forberedt«, siger han.

Læs mere:

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…