Premieren på Pixars nyeste tegnefilmmesterværk ’Inderst inde’ havde et salg på over 100.000 billetter i åbningsweekenden for nogle dage siden.
Derfor behøver man jo ikke køre gode gamle håndtegnede genistreger som ’Dumbo’ eller ’Tornerose’, ’Aristocats’, ’Junglebogen’ eller ’Tarzan’ på museum.
Ej heller de frankofone landes originale animationsformer som ’Trillingerne fra Belleville’, ’Illusionisten’ eller ’Ernest og Célestine’, lige så lidt som irske ’Sangen fra Havet’ eller såmænd danske Ole Lund Kirkegaard-animationer.
Men USA fylder stadig godt i et udvalg af alle tiders bedste, spillefilmlange animationsfilm inden for mainstreamunderholdning. Japan er med, men også Australien og Israel har frembragt helstøbte kunstværker, som samtidig er regulære milepæle i tegnefilmens historie.
Snehvide (1937)
Det var en genistreg at vælge et eventyr som stof til verdens første tegnefilm i hel spillefilmlængde. En prinsesse som hovedperson viste vej for mange efterfølgere, og rent ud skoledannende genial var kombinationen af spænding og humor: En af filmhistoriens mest ikoniske skurkinder, Snehvides smukke, onde stedmor, stammoder til dalmatinernes skræk Cruella De Ville såvel som til Alexis fra tv-serien ’Dollars’; over for de første komiske hjælpere, hele syv små, skrupmusikalske dværge fra de jodlende Alpers kukursarkitektur, alle havenissers forfædre og forløbere for Torneroses feer såvel som Tarzans dyrevenner og Klokkeren fra Notre Dames gargoiler.
Min nabo Totoro (1988)
Hayao Miyazaki er lige så selvskreven som Disney på enhver animations-top-liste, og selv om hans film om ’Prinsesse Mononoke’ og ’Nausikaa og vindenes dal’ måske er mere miljøbevidste, og ’Chihiro og heksene’ eller ’Det levende slot’ mere gådefulde i deres omgang med tvetydig trolddom, så overgås de alle i selvfølgelig fortryllelse, umiddelbar charme og levende, solspættet tegnekunst af eventyret om de to små søstre, der flytter på landet med deres far for at kunne besøge moren på hospitalet nær ved. Fabel- og krammedyret Totoro såvel som bus-missen, der flyver sine passagerer gennem natten, er ren poetisk livstillid.
The Nightmare before Christmas (1993)
Instrueret af Henry Selick over Tim Burtons manuskript viderefører denne stop-motion film den store, poetiske tradition fra Østeuropas tidlige animationsmestre, i historien om den skeletraslende Jack Skellington, kongen af Halloween, der vil fravriste Julemanden hans popularitet. Her kombineret med en selvironi over for det eventyrlige, som i animationshistorien egentlig først indtræder i de postmoderne 00'ere. Selick fortsatte stilen i ’Coraline’, Burton (efter live action-surrealisme lige fra ’Beeetlejuice’ til ’Charlie og chokoladefabrikken’) med ’Corpse Bride’ og ’Frankenweenie’.
Løvernes konge (1994)
Disneys vendepunkt efter de mindre end geniale firsere var nok ’Den lille havfrue’ (1989) efterfulgt af ’Skønheden og udyret’ (91), men først med ’Løvernes konge’ vendte den gode historie tilbage til dyr som rigtige dyr – altså heller ikke ænder i matrostøj. Løveungen Simbas ’svigt’ i kådhed, landflygtige opvækst i ødemarken og tilbagevenden til stammen for at hævne sin far er spækket med mytisk ekko: Bambi møder Jesus møder Hamlet. Hvor besynderligt det end lyder, er Elton Johns musik – ’Hakuna Matata’ m.m. - også mere selvfølgeligt integreret i dyreverdenen!
Metropolis (2001)
Foruden Miyazaki har Japan en anden internationalt stor og i hjemlandet endnu mere populær billedfortæller, Osamu Tezuka, som foruden bindstærke tegneserier om alt fra ’Atomboy’ til Hitler selv har skabt dette visuelle mesterværk af en science fiction-film om privatdetektiven og hans søn på jagt efter en forsvunden robot. Til fælles med Fritz Langs 1927-klassiker har den her både titel og ’fremtidsstorbyen’ som ramme, men dens sammensmeltning af dommedagsfrygt, ramasjang og billedkunst er også blevet kaldt tegnefilmens ’Dr. Strangelove’.
Shrek (2001)
Hvor fjogede, søgte og discountskrabede denne films efterfølgere og – oh, skræk! – tv-offspin end har været, var DreamWorks Animations’ store gennembrud så banebrydende og skoledannende, at også den er selvskreven på listen her. Fra troldens ensomhed over æslets munddiarré og dragens flammende forelskelse i samme lige til Robin Hoods grønne strømpebukser affortryllede filmen én gang for alle den eventyrverden, der var så skamredet, at postmodernismens parodier blev en befrielse.
Find Nemo (2003)
Dumbo under vand? Fisk og fisk imellem? Frændeløs med finner? Uanset hvad man sammenligner med, er Pixar-fortællingen om klovnefisken, der bliver væk fra sin far og bl.a. møder medlemmerne af hajernes AAA (’Fisk er venner, ikke mad’), et centralt sømærke i animationsfilmens ny historie: Den første 100 pct. computerskabte genopfindelse af den morsomme, spændende, rørende, medrivende mainstream-tegnefilm for børn.
WALL-E (2008)
Andrew Stanton, som også instruerede ’Find Nemo’, er her tæt på den lige så morsomme, spændende, rørende, medrivende og tankevækkende tegnefilm (også) for voksne, men helt mainstream er stoffet jo ikke: En forelsket skralderobot (!) på en losseplads af en planet kommer med på en rumrejse, der vil afgøre planetens og menneskehedens eventuelle fremtid. Kærligheden overvinder alt – selv 30 ordløse minutters indledning!
LÆS ANMELDELSE
kritik Pixars nyeste er fantastiskWaltz with Bashir (2008)
Israelske Ari Folman viser i denne selvbiografiske efterforskning, hvordan animation for voksne (på grundlag af realfilm) på én gang kan vise den slørede erindrings billeder og afsløre de helt fortrængte billeder. Nemlig af hans egen deltagelse som israelsk soldat i Libanon i 1982 og af den massakre på palæstinensiske flygtningelejre, som hans egen nations forsvarsminister godkendte og måske endda gav signal til. Sjældent har realfilm af krig haft sådan en chokvirkning!
LÆS ANMELDELSE
kritik Tegnefilm om krigstraumer imponererOp (2009)
Den vrisne eneboer Carl er verdens første pensionist(!)hovedperson i en morsom, menneskeklog og teknisk vidunderlig tegnefilm for alle aldersklasser, skabt af Pete Docter (manus til ’WALL-E’ og ‘Toy Story’ og instruktør på ‘Monsters Inc.’ og ’Inderst inde’). Indledningens næsten ordløse revue over Carl og Ellies liv (lidt som Børge Rings Oscarvinder ’Anna og Bella’) er lige så rørende en hyldest til hengivenhed og hverdagsansvar, som gamlingens følgende ballonflugt til Venezuelas jungle er en vild hyldest til vovemod og fantasi – med en tyk lille spejderdreng som ufrivillig blind passager!
LÆS ANMELDELSE
kritik Nyt 3D-eventyr er forbløffende filmkunstMary og Max (2009)
Hengivenhed og trofasthed er, hvad den spinkle og dog ubrydelige tråd er knyttet af mellem de virkelig umage pennevenner Mary og Max: en otteårig pige i Melbourne og en toogfyrreårige særling i New York (med Philip Seymour Hoffmans stemme!). Australske Adam Elliot arbejder med ’claymation’, altså stop-motion animation med figurer og sceneri af modellervoks, og alligevel fortæller han mere indtrængende om resignation, håb og livslængsler end noget realfilmdrama.
LÆS ANMELDELSE
Film i modellervoks er stor kunstToy Story (3) (2010)
Måske uretfærdigt at vælge 3-eren frem for Pixars første ‘Toy Story’-film, som trods alt i 1995 skabte epoke som verdens første 100 pct. computergenererede tegnefilm i spillefilmlængde? Men når tredje fortælling om legetøjscowboyen Woody, plasticastronauten Buzz Lightyear og resten af legetøjet med eget liv (tak til H.C. Andersen) tager prisen, skyldes det netop deres udsigt til fortabelse: En enkeltbillet til forbrændingen, da ejermanden er blevet voksen! Grin og ramme alvor, nervepirrende og teknisk uovertruffent.
LÆS ANMELDELSE
Suveræn Toy Story takler store følelserVilde Rolf (2012)
Talende legetøj er jo blevet virkelighed, når cowboy og astrunaut er afløst af elektroniske spil med virkelighedstro lydside og spilleren som hovedperson. Men hvad sker der bag spilkonsollernes knapper om natten, når arkaden er lukket? Så laver smadremanden Rolf ulykker i sin uskyldige trang til i stedet at blive helt. Disneys og Rich Moores opdatering af det levende legetøj byder på en vild historie i storslået udtænkte spilscenografier, fra de mest primitive til state of the art, fremtidens legetøj.
LÆS ANMELDELSE
Arkadespillene får deres egen flotte 'Toy Story'How to Train Your Dragon 2 (2014)
Det foreløbig smidigste computerprogram at tegne direkte ’ind i’ fra en skærm er det tekniske argument for også her at foretrække opfølgeren for 1-eren; men nok så tungt vejer fortællingen: Splejsen, der nu har lært hele vikingelandsbyen Bersærk at træne drager og flyve med dem i stedet for at gøre dem til fjender, møder her på én gang sin fortid og sin skæbne, da han står ansigt til ansigt med sit første store slag – og en uventet familiesammenføring i de højere luftlag!
LÆS ANMELDELSE
Dreamworks byder på svimlende animation og god fortællekunstInderst inde (2015)
Når Pete Docter (se ’Op’) her igen har skabt et hovedværk i tegnefilmens historie, er det desuden helt bogstaveligt: Den foregår inde i hovedet, hvor følelserne Glæde, Frygt, Afsky, Vrede og Triste kæmper om kontrollen over den 11-årige Riley, der er flyttet til en fremmed by: Identitet og bevidsthed er samtidig hovedroller, plot og scenografi. Piagets uviklingspsykologi møder Karius og Baktus-tricket i en restløs sammensmeltning mellem form og indhold: Kunst!
LÆS ANMELDELSE
'Inderst inde' er nyt hovedværk i tegnefilmens historiefortsæt med at læse
