Jeg har drukket mig gennem en del matchalatte i København, og alt for mange har smagt som varm mælk med vanilje, sukker og noget grønt, der ærlig talt ligner farvestof mere end te.
Mens jeg går skuffet rundt fra café til café, kan jeg ikke lade være med at tænke, at matcha for mange er blevet mere æstetik end smag. En cute accessory – flot i hånden, men sjældent noget, man faktisk drikker færdig. Og fair nok, hvis man er til det søde og mælkede.

