Så er han aktuel igen, denne katolske drukkenbolt og reaktionære karl, Mel Gibson, som nu og da er lige så utilgiveligt politisk ukorrekt som en hundelort på et persisk tæppe. Ja på det sæt ligner han faktisk gamle John Wayne, som også lod finker falde af panden, lige så hurtigt som han på film kunne trække skyderen.

Men ret skal være ret. Mel Gibson er ikke nogen dårlig skuespiller, og muligvis lægger jeg mig ud med Shakespearekendere, når jeg foretrækker hans udgave af Hamlet på film end Kenneth Branaghs i lang, kedsommelig og uforkortet udgave. Gibson gav den nølende danske prins en pondus og en friskhed, som ville have glædet en af bardens mange danske oversættere, den stovte Johannes V. Jensen.