I min tidlige ungdom var 1940’ernes tyske besættelse aldrig længere væk, end at du sjældent frivilligt så en tysk film. Jo, nok i skolen, hvor der blev vist tyske film om, hvor forfærdeligt Tyskland havde været under Hitler og lige efter, såsom ’Broen’ og ’Roser til anklageren’.

Så var der somre, hvor vi drenge i mangel af bedre så mere eller mindre tunge lystspil med Peter Alexander og Liselotte Pulver, i den hedengangne Nordbornholms Kino. Førstnævnte var en spøjs teutonisk blanding af Danny Kaye og Dean Martin, mens sidstnævnte var kendt som sin nations charmerende svar på amerikanske Shirley McLaine.