Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
På Politikens åbne redaktionsmøde på ARos Kunst-museum lyder et par negative røster. Men der er ingen tvivl: Også de kritiske aarhusianere elsker Aarhus. Her er Københavneriet fotograferet i 'Your rainbow panorama, 2011' af Olafur Eliasson.
Foto: Ivan Riorden Boll

På Politikens åbne redaktionsmøde på ARos Kunst-museum lyder et par negative røster. Men der er ingen tvivl: Også de kritiske aarhusianere elsker Aarhus. Her er Københavneriet fotograferet i 'Your rainbow panorama, 2011' af Olafur Eliasson.

iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Københavneriet i Aarhus: »Byen summer af det der 2017«

2017 er året mange aarhusianer har set frem til, da de skal være værter for den Europæiske Kulturhovedstad 2017. Københavneriet er taget en tur forbi Aarhus for at mærke stemningen og forventningerne hos aarhusianerne en uge før slagets gang.

iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Selv om det er en grå og kølig mandag morgen i januar, og aarhusianerne ser lige sådan ud, kommer de cyklamenfarvede bannere inde på banegården alligevel ud med budskabet ’Welcome to Aarhus European Cultural Capital 2017, Europæisk Kulturhovedstad 2017, 21. januar kl. 19.00’.

Lidt mindre, men mere kulørte bannere fortsætter med ophidsede sloganer hele vejen ned ad Strøget. ’Be There, Make The Moment, It Starts Now, Join The Party’.

Dengang København var European Cultural Capital, kaldte vi det bare Kulturby 96. Nu, 20 år og 3 1/2 times togrejse senere, taler bebuderen internationalsk, og Aarhus har gjort sig selv til hovedstad.

Nede ved Skt. Clemens Torv går elektrikeren Svend rundt på et noget udefinebart træpodie, eller er det en skateboardbane? En scene?

»Det ved jeg sgu ærlig talt ikke«, svarer elektrikeren. »Det er noget til 2017, du ved. Men jeg skal bare sætte de her lamper op ...«.

Et gigantisk kulturarrangement

Og sådan er det bare, Aarhus 2017 er et gigantisk kulturarrangement, der skal udfoldes over hele året, hele byen, hele Region Midtjylland, på utallige leder, kanter, formater og sammenhænge. Ingen kan helt have overblikket over, hvad det alt sammen skal indeholde og bruges til.

Ligesom elektrikeren byder man ind med det, man nu kan. Man kan ikke sætte sig ind i det hele, i alt, hvad der skal foregå. Oppe omkring 450 begivenheder og forskellige kulturbegivenheder er beskrevet i den 2,5 kilo tunge programbog med kulturhovedstadsprojektets runeagtige logo, ^^rhus, og hovedtemaet, ’Let’s Rethink’.

450 forskellige begivenheder over 341 dage i Aarhus og resten af Midtjylland. Er der noget at glæde sig til?

»Ja, for dælen«, siger skuespilleren Mette Døssing, som jeg taler med inde på Café Hack.

Hun er fra Juelsminde, men har boet i Aarhus de seneste 14 år.

Næsten alle er involveret

»Byen summer af det der 2017, og det har den gjort i flere år faktisk. Jeg glæder mig da også. Især synes jeg, at mange af de store udstillinger, der kommer, lyder vildt spændende.

Men jeg tror, der er meget mere. Også små oplevelser i hverdagen. Som nu her til morgen, da jeg så en masse børn i gang med at øve sig på noget korsang til åbningen i min datters børnehave. Det er da sjovt, at næsten alle er involveret på en eller anden måde«, siger Mette Døssing, der også indgår i den store programbog med forestillingen ’Medea’ på Aarhus Teater, som hun i øjeblikket går til prøver på.

Den forestilling ville jo nok være afviklet kulturhovedstad eller ej. Mette Døssing er en del af Aarhus Teaters faste ensemble. Men hun ved ikke, om hun til efteråret skal lave noget, der er mere direkte involveret i Aarhus 2017.

»Hellere hjem til København«

Jeg tager en taxa ud til Danmarks Radios studier. Taxachaufføren siger, at hun da regner med at få mere at lave i år, især til foråret, når turisterne kommer. Men ellers gør hun mest indtryk ved at udmelde, at hendes største problem er, at der er få taxaer i Aarhus.

For få? I København har de altid sagt, at der er for mange.

»Det er kommunen. De har lavet deres egne kørselsordninger og taget patientkørsler og den slags fra vognmændene«, forklarer taxachaufføren. Som i øvrigt på forhånd fortæller mig, at hun altså ikke kører stærkere, end det passer hende. Hun er åbenbart vant til, at københavnere, der skal til DR, har mere travlt end normalaarhusianeren.

Vi konkurrerer ikke med København. De tider er forbi. I løbet af de seneste 10 år har Aarhus fundet sin egen

identitet. Vi har mere fokus på os selv og vores egenart

Ude i det grå betonanlæg fra 1970’erne er stemningen, mildt sagt, også stille og rolig. Jeg får en kop kaffe med Trine Andersen, der netop er startet som klipper på DR. Jobskiftet er et resultat af regeringens udflytningsreform. Trine Andersen har beholdt sin lejlighed i København og lejet et par værelser i Aarhus. Hver fredag tager hun til København og holder weekend. Egentlig synes Trine Andersen, at det lyder meget spændende med den store åbning på lørdag med lys og procesioner, vikingebåde og et tusindtalligt kor. Men hun har et problem:

»Jeg vil hellere hjem til København«.

Om nogle uger flytter hele sportsredaktion fra DR Byen til den europæiske kulturhovedstad.

Forskelligartede bymiljøer, natur, korte afstande og overskuelighed

Inde i Frederiksgade sidder designeren Tina Schmelling og arbejder på et par læderbukser i værkstedet bag hendes butik, Schmelling Design, som hendes forældre startede for 60 år siden. Hun er indfødt aarhusianer, men det, synes hun, er virkelig noget underligt noget at gøre et nummer ud af.

»Det er ikke en del af min identitet at være fra Aarhus. Det er da ikke interessant. Det er noget gammeldags sludder alt det med København mod Aarhus. Jeg er da glad for at bo i Aarhus. Men nu har jeg også valgt at køre et familieforetagende videre. Derfor bliver jeg her i byen. Men det gør mig altså ikke til et anderledes menneske, end hvis jeg havde boet i København, fastslår Tina Schmelling, som også tilbringer mange weekender i København sammen med sin kæreste, der bor i Brønshøj.

Overskueligheden, de korte afstande, nærheden til naturen, de mange forskelligartede bymiljøer, det er det, Tina Schmelling fremhæver som fordelene ved Aarhus. Lige præcis de fire grunde kommer jeg til at høre, hver gang jeg spørger folk om, hvorfor de egentlig bor her. Så nu er det fortalt en gang for alle: Det er derfor, der er så mange aarhusianere. Og så humoren, den er der også lige et par stykker, som nævner her i Smilets By.

»Jeg er da stolt af, at Aarhus er kulturhovedstad i år. Men det ville jeg da også være, hvis det var København«, siger Tina Schmelling.

Om aftenen er der Madmekka i Ungdomskulturhuset i Hjortensgade. Det er mødested og aktivitetscenter med bordfodbold, skaterhal, lydstudie og atelier. Cirka 30 personer har benyttet sig af tilbuddet om en gratis omgang pasta, kylling og grøntsagsfad.

En palæstinenser fra Skive, et litteraturstuderende par fra København, en journaliststuderende indfødt, et par gymnasiepiger af somalisk herkomst. Alle er aktivister i enten studenterradioen, Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk DFunk eller i huset her. Alle er velkomne til at lave projekter, holde møder og arrangementer. Den eneste betingelse er, at aktiviteterne også er åbne for alle.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

’Love your own city’

Læste forleden, at T-shirts med budskabet ’Love your own city’ er et stort hit i New York for tiden, hvor de altså efterhånden er trætte af, at folk fra hele verden går med store røde hjerter på trøjen og elsker New York. Mange aarhusianere er sikkert vilde med New York, men de behøver ingen opfordringer til også at elske deres egen by.

De unge i Hjortensgade regner ikke med, at de som sådan vil involvere sig direkte i kulturhovedstaden. For de flestes vedkommende er årsagen til, at de bor i byen, noget med uddannelse. For eksempel er parret, der før læste nordisk på KUA, rykket til Aarhus, fordi det er nemmere at komme i praktik som gymnasielærer fra dansk på Aarhus Universitet.

Stemningen er god, maden er varm og dejligt gratis. Jeg er ikke den eneste, der møder nye ansigter her i køkkenet i Ungdomskulturhuset. Men fyren, der følger mig ud, ryster mig nu alligevel, da han henkastet siger:

»Ja, der skal jo bygges boliger her. Så om et halvt år skal det hele flytte«.

»Finder I jer i det?«, udbryder jeg forbløffet – med tanke på, hvor mange der nærmest har sat deres eget og andres liv på spil i de københavnske gader for at bevare besatte huse eller Ungeren på Jagtvej, der jo også sådan set ’bare’ skulle flyttes.

»Ja, det skal nok gå. Vi finder ud af det med kommunen. Der skal jo bygges boliger«, siger han.

Den lille hovedstad

Der bliver bygget i Aarhus, så man skulle tro, det var løgn. Fra lejligheden på Kystvejen, hvor jeg overnatter, har jeg udsigt til gigantiske byggeprojekter på havnen. Fra vinduet kan jeg se Bestsellers enorme spritnye hovedkvarter og det nye bibliotek med mere inde i Dokk1. Så er der ARoS, det nye Moesgaard, Frederiks Plads, letbanen, nyt, nyt, nyt.

Inde i Dokk1 sidder Århus Stiftstidendes gamle redaktør Peter Vestergaard. Han er pr-chef for kulturhovedstaden. Og får altså penge for at glæde sig til 2017. Det får ham ikke til at holde sin begejstring tilbage.

»Byen sprudler af oplevelseslyst. Der er en fantastisk opbakning, det bliver stort. Og folk glæder sig«, siger han. Men pr-chefen siger nu alligevel også noget overraskende:

»Vi konkurrerer ikke med København. De tider er forbi. I løbet af de seneste 10 år har Aarhus fundet sin egen identitet. Vi har mere fokus på os selv og vores egenart. Der kommer ikke noget ud af at sammenligne. Det er også derfor, vi arbejder mere internationalt. Aarhus er unik. Især for resten af Europa. Vi har meget til fælles med København. Men der er jo en afgørende størrelse til forskel. Her i byen ser vi nu endelig, at det faktisk er en fordel at være den lille hovedstad«.

Om eftermiddagen holder Politiken i denne uge stærkt udvidede Aarhusredaktion åbent redaktionsmøde i cafeen på ARoS. Cirka 30 aarhusianere er mødt op. Her kommer der så alligevel et par kritiske røster.

Træt af plusord

Flere mener, at kulturhovedstaden i alt for høj grad fører det etablerede kulturliv frem. En mener, at alle de positive historier om Aarhus, der på det seneste har været i internationale medier som New York Times, CNN og Vogue, er direkte plantet af kulturlobbyister fra byen.

Mange efterlyser en social dimension i en by, der ikke bare bygger nyt for et fremadstormende erhvervsliv, men også slås med boligmangel, intergrationsproblemer og et stigende antal socialt udsatte. Mange er trætte af kulturhovedstadens plusordsretorik.

»Vi er bare enige om at glæde os«

Men der er ingen tvivl: Også de kritiske aarhusianere elsker Aarhus. På Godsbanen sidder Mia Fuglsang Holm, der er leder af spillestedet Radar. Hun glæder sig. Og regner ikke med, at der bliver meget slagsmål, nu hvor bussen snart kører:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi har haft masser af debat og skænderier. Du må tænke på, at 2017 er noget, vi har talt om i de seneste 3-4 år. Det er gået hårdt for sig. Men jeg synes faktisk, det hele er faldet til ro nu. Alle pengene er jo også fordelt. Vi er ikke enige alle sammen. Vi er bare enige om at glæde os«.

I Mejlgade er rockbandet Sonja Hald i gang med den ugentlige øver. I næste måned udkommer deres andet album. For tre år siden vandt de P3’s Karrierekanon, og deres finurlige, anarko-poetiske danskrock blev spillet flittigt på stationen. De har siden spillet omkring 300 koncerter

»Vi har ikke spillet i København. Vi er et jysk band, synes bookerne derovre. Og det er da sådan set også sandt nok«, siger forsanger Jonas Dahl og tilføjer:

»Vi er da også udmærket tilfredse med at spille herovre. Vi tager så mange festivaljobs, vi kan få. Og stiller da også gerne op på en efterskole i Nordjylland, hvis de vil have os. Vi kunne godt tænke os at skabe et nyt rockmiljø her i Aarhus, ligesom dengang med Gnags og TV-2. Problemet er bare, at vi musikalsk har mest til fælles med sådan nogle som Magtens Korridorer. Og de er bare meget fra København«.

Keep Aarhus weird!

Læs mere:

IBYEN

Ibyen guider:  Her er 20 af de bedste gratis oplevelser i København

Ibyen guider:  Hvor skal man spise is i København denne sommer? Her er 13 virkelig gode bud

Caféen Snacks & Blues på Guldbergsgade på Nørrebro i København.

Ibyen Cheap Eats:  Her er de 20 bedste serveringer i København, der gør dig mæt for max 100 kr.

Herman H.J. Lynges antikvariat på Silkegade i indre København er Skandinaviens ældste antikvariat.

Henrik Palle guider:  Her finder du Københavns bedste antikvariater

Ibyen klæder dig på:  Her er de bedste loppemarkeder i København


    Anmeldelser af forskellige madboder på Københavns nye madmarked Reffen på Refshaleøen. 

Få overblik:  Her er oversigten over alle Københavns madmarkeder

»Må man ta' hunden med sig ind i himlen...?«. Ibyen guider til byens bedste karaokedestinationer.

Den store karaoke-guide:  Hvad skal I synge? Og hvor? Ibyen og musikanmelderne guider

Der er masser af folkekøkkener i København. Vi guider til 9 af dem.

Spis billigt ude:   Her er 9 folkekøkkener i København

På Darcy's Kaffe i Blågårdsgade på Nørrebro er både kaffen og læsestoffet værd at komme efter.

Syv hyggelige boghandlere:  Her serverer de byens bedste læsestof til kaffen

På Restaurant Trio i Axel Towers er udsigten god, selv når man sidder på tønden.

Guide til Københavns tag­restauranter:  Her kan du spise, drikke og ... ja, tisse med en udsigt

Kafeteria på Statens Museum for Kunst
er bare én af byens nye forbedrede museumscafeer.

Guide:   Her er Københavns bedste museumscafeer