Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningDer var en tid før flat white, raw cake og smoothie med havremælk. En tid, hvor kaffen smagte af tjære og blev serveret i kopper med hank, og det eneste valg, man kunne træffe, var, om kaffen skulle være med eller uden sukker og fløde. Dengang hed det ikke en café, men en kaffebar, og var stedet, hvor det arbejdende folk – som postbude, håndværkere og taxachauffører – kunne tage et hvil, få en kop kaffe og købe en mad. I 1950'erne var der flere hundrede kaffebarer i København. Nu er der kun få tilbage, der ligger trøstesløst ved de store indfaldsveje til byen. Men på Arbejdermuseet kan man stadig få en bid af, hvordan det var dengang. Og det er alt i alt ret vellykket, når man i forvejen har travet rundt i arbejderhistorie og set toværelseslejligheder med lokum i gården.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
