Efter at have bakset lidt med en tyndslidt kuffert placerer Anja T. Lahrmann et gammelt elektronisk vidunder på bordet. »Det her«, siger hun og smiler, så et smilehul under højre øje kommer til syne. »Det er en Moog-synthesizer fra 70’erne. Lyden er varm. Fyldig. Og slet ikke som den der distortede, digitale computerlyd«.
Den gamle synthesizer er bare et af mange pudsige elementer i Excelsiors soniske lydlandskab, der kombinerer elektroniske computerlyde med jazzede blæsere og polyfoniske korarrangementer. Det forventelige er farveløst, mener hun. Og den opfattelse har haft stor betydning for, hvor hun står i dag.
Hun er egentlig uddannet sangerinde fra Rytmisk Musikkonservatorium i København, hvor hun dyrkede sin stemme i tre år, før sangerindedrømmen hang hende langt ud af halsen.
»Jeg blev konfronteret med forventningen om, at hvis man er kvinde og musiker, ja, så må du jo være sanger. Det blev jeg megaprovokeret over. Jeg var meget mere optaget af at skrive sange og arbejde med den dragt, man klæder sangen i«, fortæller hun.
Siden 2010 har hun ellers lagt vokal til danske bands som Spillemændene og Ice Cream Cathedral. Men nu, som Excelsior, står Anja T. Lahrmann for første gang alene. Som både frontfigur, tekstforfatter, arrangør og producer.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
