På byggepladsen: »Blomsterne tilbyder en sanselighed, der ellers ikke er så meget af i vores tid«
Rosalina Kruse Serup:
»Ideen med alle billederne er at undersøge blomsternes performative egenskaber. De har så meget symbolværdi, at det næsten er umuligt at tage et billede af en blomst, uden det virker helt ladet med specifikke betydninger«.
»Vores undersøgelse er gået ud på at skrælle de her symbolske lag af, afromantisere blomsterne og skabe nye betydninger ved at placere dem i rum, som ikke fortæller en lignende symbolhistorie. Faktisk var det en udfordring, fordi steder også besidder stor symbolværdi. Lagde vi blomster på en vej, lignede det pludselig, at nogen var blevet kørt ned. Sådan var det hele tiden. Så lignede det en jubilæumsfejring, så lignede det en begravelse. Der er så mange seancer med blomster, så vi skulle finde en sti, der var fri for de her klassiske medbetydninger. Men det var svært, fordi det er en ret smal sti med meget lidt plads«.
»Kompositorisk set er der klart nogle fejl i det her billede. Normalt ville man nok have givet det mere luft, og så er der nogle skæve linjer, som for eksempel de blomster, der stikker fladt ud til højre fra kassen. Den slags vil man nok rette i et forsøg på at skabe harmoni. Her er det mere tilfældigt, men som det ofte er med tilfældigheder, så harmonerer de altid. Det gør de altså bare, det er et fact. Når du fotograferer noget, som i forvejen ser meget fint ud, som blomster, så er du nødt til at lave lidt fejl, så at sige, være lidt mindre perfekt«.
Thilde Maria Kristensen:
»Jeg har virkelig skullet slå mig selv over fingrene for ikke at iscenesætte blomsterne på det her billede mere. Det er en meget løst iscenesat buket for mit vedkommende. Når det er sagt, er det en meget eksotisk, nærmest asiatisk buket med intense farver uden noget decideret pyntegrønt. Med den lilla Allium gigantium i midten omringet af strittende blomster er det næsten som en lille eksplosion af en have, som popper op midt på byggepladsen«.
»Ofte har blomsterne en afsender og en modtager – én, der giver blomster til en anden for at give udtryk for noget. De her blomster fremstår anderledes hjemløse, som om de er strandet i et limbo her på byggepladsen. Et sted, som åbenlyst giver et lidt hårdt og industrielt modspil til blomsternes umiddelbare naturlighed«.
»Jeg synes, det er er op til betragteren at afgøre, om blomster i sig selv kan være kunst. Man kan hævde, at de har nogle af de samme egenskaber, som kunst har. Man kan blive berørt af dem, følelsesmæssigt og sanseligt, både ved duft, syn, berøring og spisning, og de kan vække minder. De kan jo også være disturbing. Nogle mennesker kan godt opleve specifikke blomster som ubehagelige, eller hvis de er meget artificielle at se på«.
»Jeg har personligt altid været draget af blomster, altid skullet være i nærheden af dem, fordi de taler til noget meget sanseligt i mig«.
