Manuel Gagneux i Zeal & Ardor: »Jeg forestiller mig altid, at kristne googler navnet og finder min sataniske musik«

»I det mindste har de en reaktion. Og det vidner om, at musikken er eklektisk« siger Manuel Gagneux fra Zeal & Ardor og ser det som et glædeligt biprodukt, at deres musik kan provokere. Pr-foto
»I det mindste har de en reaktion. Og det vidner om, at musikken er eklektisk« siger Manuel Gagneux fra Zeal & Ardor og ser det som et glædeligt biprodukt, at deres musik kan provokere. Pr-foto
Lyt til artiklen

Det er en kendt sag, at det kræver et større leksikon at finde rundt i metalgenrens mange forgreninger. Alligevel vil bandet Zeal & Ardor formentlig få selv det mest avantgarde metalhoved til at vende sig. De spiller nemlig en blanding af afroamerikanske spirituals, blues og black metal. Det er en genremæssig gryderet, hvor brutale brøl, dobbeltpedal og skærebrændende guitarriffs glider over i gospelkor, slavesang og håndklap. Spirituals, som de ville have lydt, hvis de var blevet sunget til selveste Satan.

Og det har ikke overraskende fanget den internationale metalscenes opmærksomhed. I 2016 udsendte manden bag galskaben, den schweiziskamerikanske musiker Manuel Gagneux, debutalbummet ’Devil is Fine’, der sikrede ham et ry som metalverdenens next big thing. Og i dag er det det, der begyndte som et eksperimenterende enmandsprojekt, et 6-mands orkester, der turnerer verden rundt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her