»Throw me tomorrow ...«, synger David Bowie i sangen ’Thursday’s Child’. Og den sang minder mig om dig, Christianshavn. Dit gamle kongelige kærlighedsbarn! Jeg har dig helt inde i min fede hjertekule. Dine fredede gamle pakhuse, funkis og sitrende potente nybyg. Din lille kanal, der bare driver ænderne dovent forbi, som den har gjort det i århundreder.
Du har, takket være Fristaden i din midte, et konstant rend af farverige personager, hætteklædte ditto og alskens godtfolk med hang til både det ene og det andet. Du er både slidt, billig og tilgængelig og ufatteligt mondæn og svinagtigt dyr. Så dyr, at man skal bruge sin fantasi ganske godt for at kunne forestille sig at have så mange penge at smide efter husleje hver måned. Du er et koncentrat af Kongens København, København før byfornyelserne og modernitetens uomgængelige gentrificering på ganske få kvadratmeter.
