Debutanten Sophie Zinckernagel har skrevet et stykke om John Lennon som desillusioneret alkoholiker i materialismens tidsalder anno 2018.
Foto: Daniel Buchwald

Debutanten Sophie Zinckernagel har skrevet et stykke om John Lennon som desillusioneret alkoholiker i materialismens tidsalder anno 2018.

iBYEN

Monna Dithmer anbefaler: Tre forestillinger, du ikke må gå glip af

Politikens teateranmelder Monna Dithmer anbefaler her to lovende stykker, der har premiere lige om lidt - og ét, som vi må vente et par måneder på.

iBYEN

Lennon på stripklub

Nu har John Lennon siddet på sin barstol i stripklubben siden 1980 og og tyllet skærsildswhiskey i sig, totalt desillusioneret – helt i tråd med tidsånden anno 2018. Hvem ville overhovedet kunne synge ’Imagine’ i dagens materialismerus? Det giver Teater V et syret bud på med ’John Lennon er død’ – ny dramatik skrevet af debutanten Sophie Zinckernagel. Det er sjældent, at en skuespiller selv skriver et stykke, men det prøvede Zinckernagel allerede kræfter med på skuespillerskolen. Efter i 2014 at have fået Reumerts Talentpris som skuespiller vandt hun i januar Dramatisk Debut. Med prisen fulgte muligheden for at få dette »stykke gravkold og urkomisk resignationsdramatik« opført.

John Lennon er død. Premiere 28. okt. Teater V. Porcelænstorvet 4, Valby. www.teaterv.dk

Foto: Per Arnesen (pr-foto)

Mørkets udfordringer

Lars von Triers værker har ad flere omgange indtaget teatret, men nu er det den stort anlagte musicalfilm og Cannes-vinder, der havde Bjørk og hendes musik i centrum, som overføres til scenen. Det er Marie Koldkjær Højlund, der sammen med Simon Kvamm stod bag teaterkoncerthittet ’Lyden af de skuldre vi står på’, som skaber musikken og det interaktive lydunivers omkring halvblinde Selma og hendes hverdag på fabrikken, hvor hun knokler for at redde sin søns truede syn. Sofia Nolsøe spiller Selma, og som instruktør er tidligere leder af Aarhus Teaters Borgerscene Anne Zacho Søgaard trådt til, efter at Liv Helm for en måned siden måtte springe fra.

Dancer in the Dark. Premiere 30. okt. Aarhus Teater,Teatergade, Aarhus. www.aarhusteater.dk

Foto: Mungo Park

Ned med succeskulturen

»Et humoristisk karaktermord på nutidenssucceskultur, hvor alting er 100 procent din egen skyld«. Med de ord inviterer Mungo Park til en ny Line Knutzon-forestilling, ’Camillie Clouds Brevkasse’. Dramatikerens komisk absurde brevkasseklummer i Weekendavisen blev sidste år udgivet i bogform og er nu blevet overført til scenen af dramatikeren Christina Wendelboe, instruktørparret Anders Lundorph og Line Paulsen samt spillerne Malin Rømer Brolin-Tani, Marianne Mortensen, Mads Hjulmand og Anders Budde Christensen. Forvent en festopvisning af kropumulige typer, der bare gerne vil kalde en fed kælling for en fed kælling, eller som nægter at blive skilt fra sig selv.

Camille Clouds Brevkasse. Mungo Park, Fritz Hansensvej 23, Lillerød. www.mungopark.dk

NB: Skulle have haft premiere 1. november, men den er nu udsat til januar 2019.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce