Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Nattelivsaktivisterne Club Mafia tager rundt til safer space-fester og holder øje med, at folk opfører sig ordentligt. De er en del af en anti-sexistisk bølge i det københavnske natteliv.
Foto: Peter Hove Olesen

Nattelivsaktivisterne Club Mafia tager rundt til safer space-fester og holder øje med, at folk opfører sig ordentligt. De er en del af en anti-sexistisk bølge i det københavnske natteliv.

iBYEN

Guide: Her er 3 københavnske klubber med safer space-politik i

Flere klubber i byen arbejder med at gøre nattelivet til mere dans og mindre kødmarked.

iBYEN

Det er ikke kun Club Mafia, der arbejder for at gøre nattelivet tryggere.

Her er 3 københavnske klubber, der kæmper for at komme diskrimination som sexisme og racisme til livs, så du kan danse i fred på dansegulvet.

Kimia

»Kimia er byens rareste dansegulv«, skriver Nørrebro-klubben Kimia på sin facebookprofil. I den lille kælderklub i Blågårdsgade er der absolut ingen tolerance over for sexisme, racisme, homofobi eller hårde stoffer.

Kimia er et stolt safer space-sted, og ejeren Pardis Pourahmads har gjort det til klubbens adelsmærke, at det aldrig bliver et kødmarked indenfor.

Det betyder blandt andet, at ingen »beglor kvinder på dansegulvet« eller kommer med »bemærkninger om vores kroppe og udseende«, ligesom man ikke kan »danse op ad en kvinde uden hendes tilladelse«. Overtræder du reglerne, er det ud.

Kimia. Blågårdsgade 2a kld. th., Kbh. N

Jolene

Foto: Christian Klindt Sølbeck

Siden oktober har Jolene, en af Kødbyens mest populære klubber, kørt med safer space-politik.

Helt konkret har man nedfældet en såkaldt safer space-politik, der har til hensigt at dæmme op for eventuel krænkende adfærd i nattelivet. Hver torsdag til technofesten ’gadagung’ møder man en picker – en dørmand – der forklarer aftenens agenda, og hvilken aften man gerne vil have på stedet.

Når man fortæller folk, hvordan man gerne vil have, de skal opføre sig, opfører de sig bare bedre

»Når man fortæller folk, hvordan man gerne vil have, de skal opføre sig, opfører de sig bare bedre. Men det er ikke, fordi vi har fundet de vises sten med den her ordning. Det er en ydmyg tilgang til at komme problemerne i forkøbet«, lød det fra Jolenes booker Kristian Kjøller, da Ibyen talte med ham tidligere på året.

Jolene. Flæsketorvet 81-85, Kbh V.

Fast Forward & Endurance

Gør-det-selv-festkollektiverne Fast Forward, Endurance og Et Andet Sted (der i dag driver Ved Siden Af) har i flere år arbejdet med safer space-fester.

Med inspiration fra især klubkulturen i Berlin, hvor mange mødes og danser alene for at hygge sig (og ikke for nødvendigvis at hive nogen med hjem), briefer de nøje dørmænd, bartendere, night managers og pickers i deres safer space-politik, ligesom de hyrer aktivister som Club Mafia til at stå for arbejdet.

Som gæst kan man forvente at få sat et klistermærke over kameraet på telefonen, så man også er fri for blitzlys og ufrivillige portrætfotos.

Fast Forward. Skiftende lokationer i København.


Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce