København er en by, der værner om mørket, og man kigger forgæves efter storladne skarpe lyssætninger som dem, man kan opleve i Madrid, Paris eller Rom.
I stedet kan man nyde en mere raffineret brug af lys på udvalgte steder, der forvandler broer og bygninger til anderledes æstetiske oplevelser efter solens forsvinden.
1. Cykelbroen langs Carlsberg
Lysinstallationer kan være så underspillede og samtidig effektfulde, at man får fornemmelsen af at blive transporteret umærkeligt ind i et parallelunivers. Sådan er det med den cykelsti, der løber fra Carlsberg Station og stejlt op ad bakken til broen over banelegemet. Når man tramper deropad i pedalerne, føler man sig som E.T., der snart letter fra planeten og følger rækværkets lysende bånd som kurs op og ud i himmelrummet.
Carlsbergbyen, Kbh. V.
2. Regnbuen over KB-Hallen
Koncert- og sportshallen er genopbygget, og med den har Frederiksberg fået en facade, der smykker gadebilledet med en lysende regnbue ved aftentide. Den fremhæver den bueform, som prægede den nedbrændte hal, og er skabt af lyskunstneren Viera Collaro. Og lige ved metrostationen og den travlt befærdede Peter Bangs Vej får man nu synet en lysende regnbue midt i mørket.
Peter Bangs Vej 147, Frb.
3.Facaden på Industriens Hus
Lige ved Rådhuspladsens kan man se Københavns største permanente og samtidig foranderlige lysinstallation. Facaden på Industriens Hus, der stod nyrenoveret i 2013, består nemlig af 80.000 lysdioder fordelt på 1.331 glasstykker. I alt 3,9 km led-paneler. Og bygningen falder da også først for alvor i øjnene, når mørket falder på, og facaden glitrer og gløder i skiftende udtryk. Alt efter sæson skifter udtrykket med julehjerter, regnbuefarver under Priden, dannebrog til landskampe eller til hverdag: rent grafiske, bevægelige mønstre, der ændrer sig i takt med døgnets puls på hjørnet af Vesterbrogade og H.C. Andersens Boulevard.
Rådhuspladsen, Kbh. V
4.Glasbro i Sydhavnen
Aalborg Universitet har en campus i Sydhavnen, og glasbroen, der forbinder AAU CPH’s fire bygninger er lyssat af studerende ved kandidatuddannelsen i lighting design. I mørket svæver den farvede linje, der kan changere dramatisk i for eksempel lilla, grønne og blå farver med sine skiftende lyssætninger som et kunstværk over vandene. Her kan man få et fornemmelse af, hvad landets spirer inden for lyskunst arbejder med.
A.C. Meyers Vænge 15, Kbh. SV
5.’Regn søvn blå kys’ bøjet i neon
Højt oppe på en facade ved Langgade Station i Valby blinker digteren Søren Ulrik Thomsens favoritord roligt i mørket: ’regn’, ’søvn’, ’blå’, ’kys’, ’lys’, ’seng’, ’hånd’ og ’vand’, som han samlede til et digt i bogen ’Ukendt under samme måne’. De står bøjet i fonten courier og i hvidt, på nær ’blå’, som naturligvis står med blåt. Og på gavlen lige ved siden af står ordene i nye par, ’regnhånd’, ’lyskys’, ’vandlys’, ’blåseng’, ’søvnblå’, ’kysregn’, ’lyshånd’ og ’vandsøvn’. Digtet tænder med gadebelysningen om eftermiddagen og slukker 22.30, og tænder igen klokken 6 om morgenen, så man også kan nå at indtage det på vej til skole eller arbejde.
Herman Bangs Plads, Valby
6. Drømmegavlen
Og nu du er i Valby: Sving også forbi den lille bypark Gadekæret, hvor digteren Morten Søndergaard har udsmykket en 600 m2 stor gavl med 117 indsamlede drømme fra beboerne i en stor betonblok. De udstansede håb og ønsker – som »jeg drømmer om Hansi Hinterseer«, »jeg drømmer om at blive danmarksmester i længdespring«, »jeg drømmer om at blive politidame« og »jeg drømmer om dig dag og nat« – kan være svære at læse i dagslys, men når mørket falder på, bliver de inderste længsler fremkaldt og dermed synlige for enhver, der går forbi.
Gadekærvej, Valby
fortsæt med at læse
