Når man skal bestille en kop kaffe på en café i dag, er det ikke nok at sige, om der skal mælk i eller ej.
Vil du have pour over?
Vil du have cortado?
Eller espresso? Eller aeropress? Latte? Americano?
Kaffe er ikke bare kaffe, og det bliver der sat to tykke streger under til Danish Coffee Festival, der løber af stablen fra 1.-3. marts i Marketenderiet i Valby.
Her skal der brygges specialkaffe med temperaturstyrede elkedler og avancerede maskiner. Kaffen skal give associationer til ting som ferskener og appelsiner snarere end tjære.
Festivalarrangørerne, Speciality Coffee Association Denmark, har inviteret nogle af de mest prominente danske baristaer, blandt andet Jonas Gehl fra Prolog Kaffebar i Kødbyen, der er regerende danmarksmester, og Victor Fabricius Trangeled Kristensen fra La Cabra i Aarhus, der udgør et af Danmarks store kaffebrands.
Danish Coffee Festival
Program
Fredag 1.3
15.-18.00: Cup Tasters Championship
19.-21.00: Casual Latte Art Competition
Lørdag 2.3
10-14.00: Brewers Cup
14.-16.00: Cup Tasters Championship FInals
16.-18.00: Brewers Cup
Søndag 3.3
10.-12.00: Brewers Cup
12.-15.30: Barista Championship Finals
16.-18.00 Brewers Cup Finals
Og udover de danske navne, lægger andre skandinaviske baristaer også vejen forbi Valby:
»Vi får i år besøg af konceptet True Artisan Café, som vil bringe nogle af Skandinaviens bedste kafferistere til Valby. Publikum får dermed mulighed for at smage noget af det mest spændende kaffe fra både Sverige, Norge og England. Fantastisk kaffe, som er anerkendt og rost rundt om i kaffeverdenen«, udtaler formand Christian Juul Andersen i en pressemeddelelse.
Kaffekrig på vej? Nu åbner McDonald's sin første kaffebar i DanmarkMen festivalen er ikke bare ren kaffehyldest. I løbet af de tre dage bliver der afholdt danmarksmesterskaber i disciplinerne filterkaffe, espresso og kaffesmagning.
dem kan du møde
Andersen & Mailliard, The Coffee Collective, La Cabra, Coffee supply, Nordhavn Coffee Roasters, Apelgren Jordt Coffee, Roast Coffee, Prolog Coffee, Spinchy, Kaffevaerk, Kontra Coffee, Espressospecialisten, True Artisan Cafe, Trunk Coffee, Coffeemind, Arla Unika, The Corner - 108, Peter Larsen Kaffe, Kristianskaffe x Crem, Espresso Systems, MoccaHouse og CleverCoffee
Vinderne går videre til verdensmesterskaberne senere på året.
For de 50 kroner, som en billet koster per dag, vil man som gæst få kaffespecialiteter ad libitum, og der vil være mulighed for at deltage i workshops, hvor man lærer de professionelles kaffetricks. For alle tre dage koster en billet 125 kroner.
For mere info og billetter, se her.
Danish Coffee Festival, Marketenderiet, Kirsten Walthers Vej 5, 2500 Valby, 1.-3. marts
fortsæt med at læse


