Ibyens brevkasse giver dig hver tirsdag syrlige, sexy og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson inviterer altid en kyndig københavner ind som medredaktør, så de sammen kan give dig love – eller et los. Send dit spørgsmål til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Jeg har ikke været i et romantisk eller seksuelt forhold, siden jeg slog op med min første og eneste kæreste for syv år siden. Jeg har haft sex én gang siden da. Hvad er grunden?, tænker I sikkert. Jeg er 25 år og har en kandidatgrad, fast arbejde som forsker, stor vennekreds og en helt normal familie. Der synes at være styr på det hele, bortset fra kærligheden.
I stedet for at vade i min egen selvynk har jeg de sidste par år gjort en stor indsats på at forbedre mig selv. Jeg har fundet sunde hobbyer, lært at spille musik, passet min fysik og deltaget i så mange sociale tiltag som muligt, men trods det er mit selvværd kun dykket år efter år.
Mit spørgsmål til jer er: Hvordan genfinder jeg troen og håbet på kærligheden?
Efter så mange år med ugengældte forelskelser, fejlslagne Tinder-dates, tomhændede byture og en mangel på interesse fra det modsatte køn synes tanken om kærlighed fjern og næsten ugenkendelig. Er der overhovedet håb, når jeg kan gå igennem, hvad der synes at være de bedste år for at finde kærlighed uden at se skyggen af den?
Vh Fyren
Ugens gæsteredaktør Lotte Thorsen:
Kære Fyren.
Ja. JA, for fanden. Der er masser af håb.
Du har en kandidatgrad, et forskerjob og en stor vennekreds. Du har oven i købet en normal familie (lucky you!). Du har lært at spille musik. Du deltager i så mange sociale arrangementer som muligt. Muligvis har du også både en hårfarve og humoristisk sans. Det er virkelig meget, når man sådan tæller det sammen. Og en dag får du også noget sex. En anden dag får du en kæreste. Så går I sikkert fra hinanden igen, og måske er du rasende og ked af det i tre år. Så får du en ny kæreste. Og sikkert også en til. Man kan bare ikke pege ud, hvor og hvornår lynet skal slå ned.
Det eneste, der er helt sikkert, er, at om fem år er du ikke i den situation, du er i nu, fordi livet hele tiden forandrer sig, også når man ikke beder om det. Det er både rart og frygteligt at tænke på.
Jeg tror ikke, jeg kender nogen fuldt udvoksede personer (i den her forbindelse folk over 45 år), der kun har haft én kæreste, da de var 18, og aldrig har fået en igen. Ikke engang de mest vanskelige mennesker, jeg kender (til dem regner jeg også mig selv).
Der er altså masser af håb. Nogle gange er der ikke ret meget andet. Men hold ud. Folks kærlighedsliv peaker på forskellige tidspunkter, men langt de fleste når at få et af en eller anden slags.
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Det er lige før, du ikke behøver læse videre, for Lotte Thorsen har lige forklaret dig, hvordan det hænger sammen. Kærligheden er lige ud ad landevejen i sin utilregnelighed, og den er ligeglad med, hvor længe du har været ulykkelig. Det er blandt andet i Lottes svar, du skal genfinde troen, for Lotte siger med andre ord det helt rigtige, så nu giver jeg plads til det forkerte.
Du skriver: »Hvad er grunden?, tænker I sikkert«. Men nej, det gør jeg faktisk ikke, for det er ikke din kandidatgrad, forskerstilling eller vennekreds, der gør dig fortjent til en kæreste, og man kan ikke bruge et flot CV til særlig meget på kærlighedens jobcenter. Der findes ikke et kærlighedsdemokratisk velfærdssystem til at hjælpe partnersøgende hjerter, men du har selv søgt aktivering.
Sunde hobbyer, min røv! Du lyder som en selvhjælpsbog, der tror, den har tjekket alle de rigtige bokse af, men netop fordi kærligheden ikke kan sættes på formel, er den selvhjælpsbog lige så fuld af løgn som alle de andre. Du ærgrer dig over »ugengældte forelskelser, fejlslagne Tinder-dates, tomhændede byture«. Du skubber din egen lidelse foran dig, som om andre mennesker ikke oplevede det samme hver eneste dag. Livet er fucking uretfærdigt, og det skal nok gå.
Du slutter dit brev med at spørge, om der er håb, når man ikke ser skyggen af kærlighed. Dertil kan jeg kun svare, at kærligheden ingen skygge kaster. Du går rundt og leder efter kærligheden. Den gemmer sig slet ikke, men det gør du. Bag alle de rigtige ting, bag et dejligt liv, som du slet ikke nyder, fordi du har travlt med at bruge det til at finde kærligheden.
Kærligheden finder dig, fordi du fortjener den. Ikke på grund af det, du ejer og kan, men fordi alle fortjener at være nogens du.
fortsæt med at læse
