Ibyens brevkasse giver dig hver uge syrlige, sexy og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson inviterer altid en kyndig københavner ind som medredaktør, så de sammen kan give dig love – eller et los. Send dit spørgsmål til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Hjælp! Jeg er dødhamrende forelsket. Det er jo dejligt, smukt og alt det der. Men i sidste uge sker der noget katastrofalt. Efter en måneds intenst dateri, knalderi og snakkeri finder jeg ud af, at manden, jeg har givet mit hjerte (og min krop), lige har stemt Liberal Alliance.
Hvis I ikke allerede har gættet det, så befinder jeg mig i den helt anden ende af spektret. Hvad gør man, når man har forelsket sig i sådan et ’liberalt svin’? Hvad skal jeg sige til mine veninder fra litteraturvidenskab? Hvad skal jeg sige til min rødstrømpemor?
Kh den venstreorienterede
Gæsteredaktør Eva Eistrup:
Kære venstreorienterede
Jeg går ud fra, at din liberale Romeo ikke render rundt med et sæt isblå øjne, der ingen fugt behøver, hvorfor han aldrig blinker. Det er ellers en stensikker give away. Der er mange højreorienterede, der muligvis ser det som socialistisk at blinke – eller måske bare blinkestrejker, indtil arveskatten er afskaffet.
Jeg synes på en måde, at det er smukt, at I er forelskede mennesker, der har haft så travlt med at snuse til hinandens armhuler, at den grumme sandhed først er kommet frem nu.
Jeg tror, jeg har et par gode råd til dig – eller i hvert fald nogle spørgsmål, du kunne stille dig selv.
Først og fremmest bider jeg mærke i, at du kalder ham et ’liberalt svin’. Det er ledt. Folk er ikke svin, bare fordi de ikke har forstået verden så godt.
Derefter studser jeg over, at du fokuserer på, hvad andre vil sige og tænke. Det er da klart, du gør det, og hvem frygter ikke en rødstrømpemors fordømmelse. Men drop det politiske poseri, og vend i stedet blikket indad. Spørg dig selv, hvilke politiske grundværdier der er urokkeligt betydningsfulde for dig.
Hvor går de røde linjer? Det er jo sundt at blive udfordret, men personligt ville jeg ikke kunne dele mit liv med en antifeminist eller racist, men jeg kunne måske overkomme at tage kampen op mod troen på trickle down-økonomi eller en overbevisning om Henrik Dahls politiske talent.
Men det kræver, at det er en ualmindeligt dejlig armhule, du kan begrave din venstreorienterede næse i.
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære venstreorienterede,
Herhjemme bliver der stemt Enhedslisten, sådan ret meget endda. Og selv om jeg nok befinder mig et sted inde i feltet af champagnesocialister, så deler jeg adresse med en, der har sine ideologiske fødder solidt plantet i Ø.
Men selv om vi tror på kommunistiske utopier, så hænger der et avisudklip på køleskabet. Og det er hverken en ung Stalin eller Marx, næh, det er de stålblå øjnes arvtager, Alex Vanopslagh.
Kapitalismens nye kaptajn får kvindehjerterne til at boble over. Også blandt mine mest venstredrejede veninder. Ultraliberale mænd indtager en guilty pleasure-plads i overraskende mange røde hjerter.
Det er jo så også det eneste, der rigtig kører for dem, der drømmer om store skattelettelser, for de er det absolut mindste parti på borgen. Så det ville næsten være synd, hvis vi også tog deres erotiske kapital fra dem.
Jeg tror, du skal slappe helt af. Vi har jo vundet. Det er sympatisk at formå lidt sensuel parlamentariske hen over midten. I bliver sådan nogle, som det bliver fedt at komme til middag hos, fordi der altid er fyrig stemning og gnister ved spisebordet. Alle jeres venner, der lever i homo-politiske forhold, kommer til at være misundelige.
God vind. I har min stemme.
fortsæt med at læse
