0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Har du prøvet at bade under Rådhuspladsen i København? Nu lukker det halvhemmelige tilbud

På grund af manglende efterspørgsel sløjfer Københavns Kommune to baderum, hvor man tidligere kunne tage en billig skyller.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Peter Hove Olesen
Arkivfoto: Peter Hove Olesen

Mens metrobyggeriet på Rådhuspladsen har stået på, har forbipasserende kunne bruge opstillede containertoiletter som substitut for de underjordiske wc'er på pladsen, der nu åbner igen - men uden badefaciliteter som før.

iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ni år er lang tid at holde sig, men gudskelov kan man snart lade vandet med god samvittighed på rigtige toiletter under Rådhuspladsen i København.

For når metroen kommer, og Cityringen åbner til efteråret, bliver der endnu en gang mulighed for at besøge de offentlige undergrundstoiletter, som de fandtes fra 1943 til 2010. Til gengæld må du lade shampooen stå derhjemme, for der kommer ikke til at være badefaciliteter.

Fra 1995 og frem til metrobyggeriets begyndelse i 2010 var der ellers mulighed for at vaske storbyens snavs af sig mod betaling. Et halvhemmeligt tilbud til en 10’er, der kunne benyttes af enhver – fra hjemløse til turister.

Men nu sløjfes badene, selv om Metroselskabet næsten har færdigbygget to baderum under jorden. Det har nemlig hele tiden været aftalen, at Metroselskabet skulle reetablere de oprindelige faciliteter 1:1, men teknik- og miljøudvalget i Københavns Kommune har besluttet at omdanne badene til familie- og puslerum.

250.000 kroner at spare

Der er ifølge kommunen flere grunde til beslutningen.

Først og fremmest vurderes efterspørgslen efter badene i dag at være ganske lille. Kommunen driver ikke badefaciliteter andre steder i hovedstaden, og ifølge sagsindstillingen har man siden lukningen i 2010 kun modtaget få forespørgsler om bademulighederne.

Derudover anslår forvaltningen, at en tur i et af badene ville ende med at koste op til 40 kroner, hvis det skal dække de samlede omkostninger. Sidst, men ikke mindst, er der en del penge at spare ved at sløjfe badene. Teknik-og miljøudvalget havde nemlig modtaget 250.000 kroner til etablering af betalingssystem, og de penge kan i stedet sendes tilbage i kommunekassen.

Nu bliver badene genindrettet som familie- og puslerum med puslepladser og afvaskningsmuligheder. Denne omdannelse budgetteres til 50.000 kroner, et beløb man mener kan findes inden for forvaltningens egen driftsramme.

I de seneste år, mens byggeriet har foregået, har man kunne bruge midlertidigt opsatte containertoiletter på Rådhuspladsen.

Cityringen forventes at åbne i september 2019. Husk at tage morgenbadet hjemmefra.

Læs mere: