0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Læs dit horoskop: »Hvis du spiller dine kort godt, vil der være gode muligheder for en romantisk forbindelse«

Læs Ibyens månedlige københavnerguide lavet i pagt med Solen, Månen og stjernerne.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jonathan Bjerg Møller
Foto: Jonathan Bjerg Møller

September betyder Jomfru-sæsonen. Lad dig inspirere af verdens førende jomfruer, der tæller Claudia Schiffer (foto) og Sean Connery.

iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hver måned guider Ibyen dig og dit stjernetegn til de bedste kultur-, mad- og kunstoplevelser i København. Det er Ibyens husastrolog, Madam Mimosa, der kigger i stjernerne og lægger horoskopet.

Månedens intro:

Fik augusts Løve-energi dig til at sætte lidt for mange projekter i gang? Var du lidt for hurtig på aftrækkeren med at sige din mening? Trådte du nogen over tæerne? Det er oprydningstid nu, kære Soltegn. Velkommen til Jomfruens sæson. Her lader vi ikke ting ligge, hvis det kan fikses i dag.

Jomfruen (24. august – 23. september)

Din måned vil starte lidt stille ud. Men ligeså snart du har fundet hjem i din egen energi, vil der komme knald på, og det vil være stort set umuligt at få dig til at tvivle på dine egne evner og valg. Du føler dig selvsikker, indigneret, og du får lyst til at vise dig frem, og det skal du blive ved med.

Tag tilVestager, vin og verdensmål 13. september, som handler om FN’s femte verdensmål – ligestilling – og deltag i debatten. Der vil blive stillet spørgsmål som: Går vejen mod ligestilling gennem politisk engagement og ledelse og hvordan og hvorfor?

Vægten (24. september – 23. oktober)

Philip Ytournel/POLITIKEN
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN

Du er en omflakkende, social sommerfugl, og derfor kæmper du med Jomfru-energien, der kræver fokus og orden. Du synes ærlig talt, det er kedeligt. Men det er godt for dig, og du har brug for det. Så overgiv dig, Vægt. Ryd op, kig indad.

Du tager til Lundbeckfondens arrangement ’Fra trip til koma – bliv klogere på din bevidsthed’ 7. september. Her får du den nyeste viden om, hvad din hjerne faktisk er i stand til, og det vil samtidig være en oplagt mulighed for at gøre status på dit eget liv.

Skorpionen (24. oktober – 22. november)

I takt med, at Månen tager til frem mod fuldmånen 14. september vil du søge mere og mere ind i dig selv. Du vil have tendens til at føle, at dine venner har travlt med alt muligt andet end at ses med dig, men det er egentlig et udtryk for, at du ikke har specielt meget socialt behov lige i denne måned. I stedet har du fokus på healing.

Så start måneden med at tage til fællesmeditation 3. september med Axil Zoneterapi og Healing. Din healing behøver nemlig ikke være et udelukkende individuelt foretagende, og det er en vigtig erkendelse for dig. Lad dit hjerte falde til ro.

Skytten (23. november – 21. december)

Går den, så går den. Det vil være dit september-motto, særligt i starten af måneden, og det er også i den periode, du skal ud og bruge byen. Du gruer for de forestående mørke måneder, men det behøver du ikke endnu.

Festivalsæsonen er ikke helt ovre endnu – du kan nå at tage til Techfestival i Kødbyen 5.-7. september, og det skal du. Her vil din trang til hele tiden at flytte dig og få nyt input blive tilfredsstillet, og for en stund vil du glemme, at efterårssæsonen faktisk er indtruffet.

Stenbukken (22. december – 20. januar)

Stenbuk, du vil føle dig godt tilpas denne måned. Du har følt dig udmattet af den brændende Løvesæson, men nu tager Jomfruen over, der, ligesom dig, er et jordtegn. Så tag en dyb indånding. Denne måned bliver din, og du behøver ikke engang gøre dig umage.

Noget, du virkelig har set frem til, sker i denne måned. Nemlig åbningen af Cityringen. Du har simpelthen ikke kunnet forstå, hvordan de har planlagt så dårligt og blevet så forsinkede. Derfor skal du selvfølgelig til den officielle åbning 29. september.

Vandmanden (21. januar – 18. februar)

Nysgerrighed vil præge din måned, og hvis du spiller dine kort godt, vil der være gode muligheder for en romantisk forbindelse til en person, du ellers havde afskrevet mulighederne med. Måske the one that got away? Spiller du dine kort mindre godt, vil du stadig have en god måned forude med masser social aktivitet.

Invitér en udvalgt person med til filmvisning af den østberlinske skatefilm ’This Ain’t California’ på Videomøllen ved Ravnsborggade 11. september. Måske bliver det lidt koldt. Så medbring et tæppe, som I kan dele...

Fisken (19. februar – 20. marts)

Dine venner vil flokkes om dig. Du lytter, og rygtet siger, at Fisk giver råd som var de en livserfaren 90-årig kvinde. Du kan være sådan, fordi du fordyber dig og har indlevelse i andre mennesker og andre tider.

Du vil blive fuldstændig opslugt, når du denne måned tager på Nationalmuseet for at se særudstillingen ’På Djengis Khans stepper, der handler om de mongolske nomaders rige i 1200-tallet, som altid tilpassede og indordnede sig naturen for at efterlade så få aftryk som muligt.

Vædderen (21. marts – 20. april)

Du kan let blive provokeret af Jomfrue-energiens konstante trang til at have styr på tingene. I dine øjne er det ikke andet end en løftet pegefinger, og der er nærmest ikke noget, der kan kede et ildtegn som dig mere end det. Men kom ned fra den høje hest, Vædder.

Ingen kommer nogen steder, hvis man kun vil sætte i gang og ikke færdiggøre. 20. september tager du til Klimastrejke foran Christiansborg og oplever, hvor vigtigt det er at organisere sig fysisk og demonstrere sammen.

Tyren (21. april – 21. maj)

Takket være kommunikationsplaneten Merkur får du (for en Tyrs lidt indadvendte standard) gang i snakketøjet. Du vil blive positivt overrasket over at se, hvor mange mennesker, du faktisk har kemi med, og det vil blive en måned for dig med fokus på nye relationer.

Du tager tilBilfri Søndag på Nørrebrogade 15. september, og du gør det alene, selv om du til at starte med vil synes, det er akavet. Men snart vil du finde dig selv i færd med at skabe et farvelagt kridtkunstværk med nogle fremmede mennesker, som det ikke er sidste gang, du taler med.

Annonce

Tvillingerne (21. maj – 20. juni)

Ligesom Jomfruen er du, Tvilling, styret af Merkur, og det skaber optimale vilkår for indlæring i første del af måneden – hvad end du skal starte i skole igen eller får en ny opgave på dit arbejde. I anden halvdel vil din energi og fokus ændre sig, og dit optimistiske, muntre sind vil være i topform.

Derfor er det skrevet i stjernerne, at du skal tage til Christianias fødselsdagsfejring 26. september – en hel dag med festlige (og gratis!) aktiviteter, hvor dit chattende, charmerende jeg virkelig vil finde sig godt tilpas.

Krebsen (22. juni – 22. juli)

Måneden begynder stille og roligt, og du har god tid til at nusse om dine ting. Men efter fuldmånen 14. september begynder energien og skifte, og du føler dig udfordret, fordi du føler dig ude af kontrol. Men du skal give dig hen, ud i byen og gøre ting, du ikke er vant til.

Du skal tage til dette kærlighedseftermiddagsrave på H15 22. september, og du skal tage en udkåren med og feste som om, klokken var fire om natten i stedet for fire om eftermiddagen.

Løven (23. juli – 23. august)

Du vil helst være i centrum hele tiden, og derfor er det svært for dig at acceptere, at vi ikke længere er i din sæson. Men kom over det, søde Løve. Det er altså barnligt. I stedet: Brug din utrættelige, sprudlende energi på at arrangere en indian summer-dag for nogle, du holder af.

Du tager dem med ud til Nordhavns nye flydende aktivitetshus, hvor I både kan hoppe i havnen og blive varmet i saunaen bagefter. Medbring appelsinjuice eller varm kakao på termokanden alt efter hvor meget efterårsvibe, du ønsker.

IBYEN

D'Angleterre/PR

12 stærke anbefalinger:  Her er den eneste guide til gløgg, du behøver at læse i år

PR/Chris Tonnesen

På disse 10 restauranter får du Københavns bedste smørrebrød

Liliana Olivares/Unsplash

Her er 8 ting, du skal spise, drikke, læse og opleve i november

Jacob Ehrbahn

Ibyen guider til trøstemad:  Takket være disse fem serveringer burde du kunne overleve din efterårsblues i København

Martin Lehmann

Ibyen guider:  Ny brødbar fra Hart og 11 andre spisesteder, du gerne vil kende

Martin Lehmann

10 timer i Nordvest:  Sådan skal du bruge en dag i Københavns rå mutant-bydel på ydersiden af Nørrebro

Vi spurgte 10 københavnere, hvor de går hen, når de savner autentisk mad fra deres hjemland

Carlo Villarica/Unsplash

Ibyen guider:  Her er 15 tips og tricks til dig, der leder efter et billigt sted at bo i København

Mads Nissen

Ibyen guider:  10 af Københavns bedste bagerier

Emma Sejersen

Velkommen til hovedstaden:   Den ultimative byguide til nye studerende i København

Martin Slottemo Lyngstad

Den store guide til vinter­badning i København