Ibyen guider dig til ugen i København.

Tips til din uge: På fredag kan du (næsten) komme til Musik i Lejet


Få festivalsstemning på forskud fredag i Øksnehallen. Foto: Anders Rye Skjoldjensen
Få festivalsstemning på forskud fredag i Øksnehallen. Foto: Anders Rye Skjoldjensen
Lyt til artiklen

Hver uge giver vi dig Ibyens top-3, hvor Ibyen-redaktionen gennemtrawler Københavns events, udstillinger, koncerter og pop-ups og udvælger tre bud til din uge i byen. Få Ibyens top-3 ved at tilmelde dig Ibyens nyhedsbrev.

Guiden gælder fra 17. februar til 23. februar 2020.

Lyt!

Undergrundsradioen MMHRadio broadcaster live fredag og lørdag i AIAIAI’s butik i Studiestræde. Begivenheden finder sted under musikfestivallen Journey, der løber af stablen i denne uge i København. MMHRadio er en frivilligdrevet radio, der sætter fokus på den undergrundsmusik, som ulmer i København, og som du ikke kan finde i din kommercielle radio.

Normalt broadcaster MMHRadio fra Kødbyen, men i weekenden kan du komme og blive en del af fællesskabet, når der livebroadcastes. Du kan også være sikker på at få lov til at lytte til en af tidens interessante stemmer med navne som Yangze og Hannah Diamond på programmet. Desuden er der gratis øl på Tuborgs regning! Det foregår fredag og lørdag fra klokken 15 i Studiestræde 31. Læs mere her.

Dans!

Uanset om du var en af dem, der nåede en af de eftertragtede billetter til Musik i Lejet, eller om du måtte skuffes, da de blev revet væk efter et par minutter, så vil denne anbefaling glæde dig. På fredag i Øksnehallen holder Musik i Lejet en stor fredagsbar – og du behøver ikke sidde klar på computeren for at få en billet til at komme med.

Aftenen kommer til at indeholde alt det, mange af os elsker. Absalon holder boyband-banko, Phlake og Emil Lange giver et DJ set, Jung giver koncert, og du kan købe street food, spille petanque, og så er de første 1.000 fadøl gratis. Fredag fra klokken 16. Læs mere og køb billet her.

Råb!

Vi anbefaler ikke, at du selv bodyslammer, men derimod at du overværer andre gøre det. Muligheden byder sig nemlig på lørdag i Pumpehuset, hvor den amerikanske sport wrestling indtager Pumpehuset. Endelig kan du overvære svedige halvnøgne muskuløse mænd bodyslamme mod hinanden i vaskeægte Hulk Hogan stil.

Der bliver garanteret højt drama og Collosseum stemning, når de overgearede kæmpere indtager Pumpehusets sal. Så har du noget indre vrede, du ikke har kunnet komme ud af, kan du få lov til at råbe og skrige sammen alle andre i publikum på lørdag fra klokken 20-22. Køb billet for 200 kroner her.

Sidsel Welden

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her