Hvad skal du i weekenden? Ibyen prikker en udvalgt person på skulderen og spørger, så du kan få inspiration til København.
Fredag
Fredag er koncertdag. Sådan en dag laver jeg så lidt som muligt. Sparer spillelysten til om aftenen. Denne aften er koncerten i Greve Sogn. Beethoven-sonater. Yndlingsprogram, som jeg skal rejse rundt i Norden med hele foråret. Sådan en langsom dag kunne jeg måske spise brunch med min datter.
På Ibsen på Gl. Kongevej eller Granola på Værnedamsvej. Eller også går jeg tur i Landbohøjskolens Have og kigger på blomsterne, som alle er forsynede med små skilte og navne på latin. Det nørdede i naturen. Kender ingen blomster, men kan lide, at andre gør og gerne vil belære mig. Den føles hemmelig, den have. Hvilket enhver have i øvrigt burde være. Det bliver min dosis natur for i dag.
Jeg er udpræget bymenneske. Har altid betragtet mig som Københavner – med stort K, men nu bor jeg på Frederiksberg og er blevet lidt lokal patriot. Frederiksberg er en blanding af Paris og landsby. Og det føles, som om der er ånd inde i hovedet på folk. Kunne også finde på at kigge ind i nogle af de mange vintagebutikker på Gl. Kongevej. Køber sjældent noget, men kan godt lide at gå derind. Særligt på en koncertdag. Måske finde en ny, gammel koncertkjole. Hvis ikke jeg skulle spille, ville jeg gå på Mother i Kødbyen og senere høre min søn spille elguitar med sit rockband i 5E i Slagtehusgade – også i Kødbyen, og der er vist i øvrigt kun har åbent om mandagen.
Lørdag
Nærmest fridag. Men aldrig helt. Altid øve. Hver dag. Jeg tager sikkert en yogatime hos Yoga Vesterbro – det sted, hvor jeg er udlært yin-yogalærer. Videre. Frederiksberg Allé – vejen, som ingen andre i København. Den er prægtig uden at være pompøs. Og ovenikøbet hyggelig. Drikker kaffe hos Café & Antik. Læser lidt lektier – om præsokraterne. Går tur i Frederiksberg Have. Ikke helt så hemmelig, men flot, og for et bybarn som mig nærmest en vild skov.
Kigger forbi Møstings Hus med de sødeste ansatte around. Det er der, landsbyfornemmelsen kommer ind i vores bydel. Lille hyggeligt museum i smuk bygning med både flygel og skiftende udstillinger. Og også hjertet i min egen festival her på Frederiksberg, Frederiksberg Festspil. Hvis ikke jeg skulle spille næste dag, ville jeg måske gå ud med venner – på Falernum på Værnedamsvej – og hvis det bliver vildt videre til Café Intime, hvor der vist nok stadig må ryges. Godt, der findes steder, man kan udleve sine gamle laster.
Søndag
Søndag sover jeg længe. Måske tager jeg en afstikker fra mit Frederiksberg-hood ind til Glyptoteket, som jeg elsker. Får altid et lille æstetisk chok, når jeg træder ind i Vinterhaven. Hvis Palmyra-udstillingen stadig er der, vil jeg se den. Antikken får mig altid til at sitre af lykke. Hvad enten det er statuerne eller filosofien. Ved ikke hvorfor. Sådan har det været, siden jeg var barn. Glyptoteket holder ovenikøbet koncerter. Spiller der ofte selv. Til sommer er det Beethoven solo. Så bliver det ikke bedre. Har en lille privat koncert søndag eftermiddag her i København. Derefter vil jeg om aftenen tage med min mand ud at spise på en af de restauranter, som jeg vel nærmest kan kalde ’stam’.
Det er Anarki på Vodroffsvej. Virkelig god uprætentiøs fransk mad. Med usædvanligt lækre biodynamiske vine og meget kompetente vintjenere. Sidst jeg var der, fik vi en nærmest orange biodynamisk hvidvin fra Sicilien. Mums. Derudover er det den eneste restaurant udenfor Esbjerg, som jeg er stødt på, der har bakskuld på menuen. Googl bakskuld, hvis du aldrig har været på vestkysten, og bestil det, hvis du nogensinde støder på det på et menukort!
