Mandag blev dagen, som restauranterne og cafeerne længe havde ventet på. Efter to måneder med enten takeaway eller fuldstændig nedlukning på grund af risikoen for coronasmitte kunne de nemlig igen åbne.
Spørgsmålet er, om kunderne er klar til at vende tilbage.
Restauranterne er klar til at åbne igen. Nu er det store spørgsmål, om gæsterne kommerTal fra Dinnerbooking.com, som er et reservationssystem for 776 danske restauranter, viser, at der søndag - dagen inden genåbningen - blev lavet 5.027 bookinger. Det er det højeste antal i maj indtil videre.
Som udgangspunkt ligger vi normalt på 10.000 til 12.000 bookinger om dagen. Nu ligger vi på 4.000 til 5.000 hen over weekenden
Tallene dækker både over bestillinger på takeaway og bordreservationer. Søndagens tal omfatter dog primært bordreservationer. Reservationerne kan både være til den pågældende dag samt til et senere tidspunkt.
»Som udgangspunkt ligger vi normalt på 10.000 til 12.000 bookinger om dagen. Nu ligger vi på 4.000 til 5.000 hen over weekenden«, siger head of relation hos Dinnerbooking.com Dan Vogelius Hansen.
Hjulene skal i gang
Dan Vogelius Hansen vurderer, at der kommer flere bookinger til i løbet af de kommende dage, men siger også, at det er »svært at spå om«:
»Vi skal lige have hjulene i gang igen«, siger Dan Vogelius Hansen til Ibyen.
Spørg mig igen om en uge, for det er svært at danne sig et overblik lige nu
»Kigger vi mod Norge, som på mange punkter er god at sammenligne med i forhold til restaurationsbranchen herhjemme, så er de på nuværende tidspunkt oppe på 50-60 procent af normalen. Og de forventer at nå op omkring 70-80 procent inden længe. Det er vores forhåbning, at det også bliver tilfældet i Danmark. Men spørg mig igen om en uge, for det er svært at danne sig et overblik lige nu«.
Stor forskel på de enkelte steder
Ifølge Anne Køster, kommunikationsrådgiver for en række københavnske restauranter, har spisestederne klart mærket en stigende interesse her op til genåbningen.
Men »det lader ikke til, at restauranterne bliver bestormet af gæster lige med det samme«, siger hun til Ibyen.
Og så er der stor forskel på de enkelte steder. De restauranter, der også før krisen havde en »stærk lokal forankring og mange stamgæster«, er allerede nogenlunde godt med, når det kommer til bookinger. Samtidig er de steder, der normalt serverer for mange turister, »selvfølgelig hårdere ramt«.
Så kan danskerne igen spise ude: »Jeg har glædet mig som et lille barn«Landets største kæderestauranter giver ifølge Ritzau forskellige meldinger om gæsternes interesse. Mens Flammen melder om travlhed, er der hos Bone’s et mere »broget billede«, fortæller direktør Jan Vinther Laursen.
»Der er nogle restauranter, hvor det ser fantastisk ud, og hvor vi har flere i bøgerne, end vi ville have haft normalt, og så er der nogle steder, hvor der er lidt mere plads«.
Ifølge Katia Østergaard, administrerende direktør for brancheforeningen Horesta, har langt størstedelen af restauranterne valgt at åbne igen fra mandag.
ritzau/IBYEN
fortsæt med at læse