Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Kære brevkasse
Efter en lang periode med ekstremt casual dating, hvor jeg ikke har ønsket mig noget, der var ægte eller varigt, har jeg lige mødt en, jeg synes er fucking sød. Men jeg har altså VIRKELIG kun set ham et par gange, spredt ud over tid blandt andet på grund af denne mærkelige tid. Hvordan holder man sig selv i skak, og hvordan lader man tingene komme naturligt?
Hvordan holder man sig fra at male med de store penselstrøg, når man muligvis bare er blevet lidt tørstig efter rigtig intimitet efter lang tid alene i andelslejligheden? Jeg vil ikke skræmme nogen væk med for store følelser på for kort tid. Altså HVAD gør man seriøst? Føler, at jeg skal spille skuespil for at komme igennem dates med ham.
Kh den håbløse romantiker
Gæsteredaktør Tine Høeg:
Kære håbløse
Darling. Nu er du jo kommet til dronningen af store penselstrøg. Min taktik har altid været at dyppe hele håret og klaske det ud over livslærredet i stedet for at sidde og gnidre med en blyant nede i hjørnet. Det gælder i love som i alt andet. Derfor vil jeg ikke opfordre dig til at holde dig selv i skak (ZZZZ), tværtimod: fuld smadder! Hvorfor betvivler man altid sine egne følelser? Du synes, han er fucking sød. Så ER han fucking sød. Rid dog på din begejstringsbølge!
Det handler nok mere om, hvordan du skal lade følelserne komme ud, og der kan det godt betale sig lige at tænke lidt.
Helt personligt er jeg ikke fan af for svulstige ord for tidligt, ligesom det kan være fint at gemme visse emojis til lidt længere inde i relationen (man kan komme langt med mad og dyr). Jeg tror, du skal gå ’krop’ på den her. Lad det rush, du føler, forvandle sig til dyb øjenkontakt (bare husk at blinke, ellers virker du uhyggelig) og sex (eller seriøse snav, jeg ved jo ikke, hvor hurtigt du går frem). Og herregud, hvis du kommer til at hviske ’jeg elsker dig’ imens, så had ikke dig selv. Hvis han også kan lide dig, så stikker han ikke af. Alle vil gerne begæres, alle vil gerne elskes.
Og hvis det nu bare er fantomfølelser efter alle dine dage alene hjemme, så skal det sgu nok åbenbare sig ret snart. Skuffelserne disker livet selv op med, dem behøver vi ikke tage på forskud. Vi skal i stedet dyrke den sitren, vi mærker.
PS: Nu ved jeg ikke, hvordan din omtalte andelslejlighed ser ud, men skulle indskyde fra min kæreste, at hvis man har været heldig på andelsboligmarkedet, kan man måske ikke samtidig forvente, at der kommer særlig meget true love i ens retning.
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære håbløse
Hvis du går tilbage i mine brevkassesvar, vil du hurtigt opdage, at jeg ikke ynder at male med de store penselstrøg, næh, det er slet ikke nok for mig. Jeg dypper hele underarmen i tryksværten og kaster svulstige metaforer og højtsvungne følelsesudbrud ud over avisens gråmelerede lærred.
Helt så guldalderdigterisk er jeg ikke nødvendigvis på romantisk tomandshånd, men jeg har da haft for vane ikke at hænge tilbage i startboksen, når det kommer til kærlighedens store derby. Når jeg går på dates med folk, så tror jeg, at jeg fra starten kan virke nærmest kernefamiliær og lidt for parforholdsagtig i min intime omgangsmåde. Det har før bidt sig selv i halen, ikke så meget fordi folk bliver skræmt væk, men fordi de bliver slemt skuffede, når jeg så to måneder senere er løbet tør for følelser og hopper af hesten.
Derfor kan den store pensel sagtens være god, men skal farven holde, så skal væggen skal have to gange – og så går det ikke med malerhjerte og musearm efter en enkelt pinseweekend.
Derfor må du ikke lade dine vinger stække, før du er lettet, og jeg tør allerede nu sige, at sådan nogle som du og jeg ikke skal have folk, der ikke kan klare svulstige følelser. Store armbevægelser kan give stort vingefang, så flyv du på de varme vinde, men hvis det viser sig ikke at kunne bære, så prøv at nødlande blødere, end jeg har gjort det før.
fortsæt med at læse
