»Datid, Nutid, Øltid, Altid« står der på skiltet foran Jernbanecafeen, et af Københavns mere spraglede ’brune’ værtshuse over for hovedbanegården i København. På en en bænk badet i eftermiddagssolen sidder Kim Hurtig, en yngre mand i shorts, rød T-shirt og med arme og ben grundigt skraveret af tatoveringer. Han sidder her sammen med en kammerat for at drikke en Carlsberg.

»Den sidste øl uden mundbind«, siger han med et tørt grin, mens han tager en slurk af sin øl til ære for fotografen.