Oplev kunstnere som Klara Lilja og Anna Juul i en ny virtuel verden.

Ibyen tipper: Nyt dansk kunstunivers vil vise dig værker hjemme i sofaen

Forfatter Anna Juul er en af dem, der har bidraget til den nye kunstplatform NoIssue, der kan opleves online frem til 30. november 2020. Foto: Mads Nissen (arkiv)/POLFOTO
Forfatter Anna Juul er en af dem, der har bidraget til den nye kunstplatform NoIssue, der kan opleves online frem til 30. november 2020. Foto: Mads Nissen (arkiv)/POLFOTO
Lyt til artiklen

Er du også træt af verden anno 2020, og har du lyst til at flygte væk fra pandemier, skovbrande og dyrenes 6. masseuddøen?

Så får du med en ny online udstilling mulighed for at sætte verden på pause for en stund og i stedet fortabe dig i virtuelle værker fra danske kunstnere. Det er de to kunstnere Josephine Baltzersen og Line Finderup Jensen, der netop har lanceret det online kunstspil, der går under navnet NoIssue.

Du skal skynde dig! Nyt gallerikoncept forsvinder hurtigere, end du tror

På platformen præsenteres kunst fra fem kunstnere, der normalt alle arbejder med fysiske værker som tekst, skulptur, installation, men som nu er skabt i et 3D-univers.

Du finder udstillingen her, hvor du kan gå ind i fem forskellige universer skabt af kunstnerne Anna Juul, Josephine Baltzersen, Katrine Bobek, Klara Lilja og Mary-Audrey Ramirez.

NoIssue rykker med deres fem virtuelle udstillinger kunsten ud af gallerierne og museerne og ind i sofaen foran computeren, så alle kan få adgang til den helt gratis.

Ibyen guider: Her er 3 små københavnske gallerier, du skal kende

»Her er der ingen begrænsninger, hverken økonomisk eller i rummets størrelse, som kunstnere normalt bliver mødt af. Alt kan lade sig gøre, så længe det kan skabes på computeren. På den måde kan man få et indblik i kunstnerens ultimative univers«, siger kvinderne bag.

I udstillingsrummene kan du for eksempel betragte stjernehimlen, sparke til en champagneflaske eller gå gennem vand, alt imens du sidder derhjemme.

Du besøger udstillingen gratis her, og den løber frem til 30. november 2020.

Sidsel Welden

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her