Når man er vant til at arbejde i et køkken, handler alt om at præstere. Der er et pres hver dag. Men når du står her, er det med en følelse af ro. Jeg vil nærmest kalde det meditation.
Mine forældre er skilt, og da jeg var 10 år, fik min mor en ny mand. Min stedfar har altid været vild med at fiske, han havde båd, og han bruger stadig en stor del af sin fritid på det. Men dengang havde jeg virkelig meget krudt i røven, gik til kampsport og fodbold, og det der med at vente på at få bid var ikke lige mig.
Men da corona ramte, og restauranten lukkede, fik jeg pludselig lyst fiske, så jeg lånte en fiskestang af min stedfar.
Da landet lukkede ned første gang i marts, var vi midt i torskesæsonen. Jeg købte et fisketegn og tog ud i Nordhavn og jiggede. De første par gange fangede jeg ingenting.
Men efter kort tid blev det nærmest en besættelse. Jeg ville fange noget, og det første, jeg gjorde om morgenen, var at cykle fra min lejlighed på Østerbro til Nordhavn med fiskegrej, kaffe og sandwich i tasken. Nogle gange fisker jeg med venner, men tit er det alene.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
