Hovedstadens beredskab er lige nu i gang med at slukke en brand på DIA Privatskolen, der ligger på Sankt Hans Gade 25.
Branden er udbrudt på skolens tag, og en kompliceret tagkonstruktion betyder, at branden er svær at komme til og slukke. Brandvæsnet har fået styr på branden, men er stadig til stede for at sikre sig, at den ikke spreder sig til flere etager.
Politiet modtog en anmeldelse om kraftig røgudvikling omkring klokken 13. Alle børn fra skolens sfo blev derfor evakueret og ingen er kommet tilskade, siger Københavns Politi til Politiken.
Politiet kan endnu ikke sige noget om årsagen til branden.
Politiken følger sagen...
fortsæt med at læse

