Det er ikke mange af historiens store kvinder, der i dag står foreviget som statuer rundtomkring i Danmark.
Kun 28 ud af næsten 2.500 monumenter, statuer og mindesmærker over hele landet forestiller kvinder, og af deciderede statuer findes der kun 6 i Danmark, der forestiller navngivne kvinder.
Blandt de ganske få navngive kvinder kan blandt andet nævnes dronning Caroline Amalie ved Rosenborg Slot, Margrete I i Roskilde og skoleleder Natalie Zahle, som står i Ørstedsparken.
Men måske er en syvende kvindestatue på vej til hovedstaden. Såfremt forslaget får medvind i Københavns Borgerrepræsentation, vil der blive opført en statue af grevinde Danner ved Søerne i København.
Projektet er igangsat af organisationen Danner i samarbejde med kunstneren Kirsten Justesen, som selv var med til at besætte Dannerhuset i 1979.
»Vi synes generelt, der er for få statuer af kvinder, og grevinde Danner er et rigtig godt bud på en kvinde, som har haft stor betydning for mange. Hun kæmpede for kvinders rettigheder og sørgede for, at kvinder og børn, der ikke var heldigt stillet fra starten, fik mulighed for at forløse deres potentiale. Derfor fortjener hun en statue«, siger Lisbeth Jessen, direktør i Danner.
Parterne håbede på, at projektet vil blive godkendt i Teknik- og Miljøudvalget mandag aften, men behandlingen af projektet blev dog udsat til næste møde, oplyser Mette Annelie Rasmussen (R), medlem af Teknik- og Miljøudvalget, til Ibyen og nævner, at hun vil stemme for projektet.
Hvis projektet godkendes af Teknik- og Miljøudvalget, skal det behandles i Borgerrepræsentation 22. april, og hvis statuen godkendes, skal der søges finansiering til at opføre den.
Grevinden så aldrig Dannerhuset
Visionen er en seks meter høj bronzefigur, som skal placeres på hjørnet af Skt. Jørgens Sø skråt over for Dannerhuset, som ligger i Nansensgade.
Figuren skal omsluttes af en træbænk, hvor forbipasserende kan sætte sig, og i sin hånd skal grevinde Danner holde et stykke papir som symbol på den rolle, hun spillede i forhold til kongens underskrift af grundloven i 1849.
»Grevinden døde i 1874, og huset blev først færdigopført i 1875, så hun har aldrig set det. Hele tanken er, at hun skal stå på græsplænen skråt overfor, så hun kan se det hus, der var hendes drøm om et sted, hvor fattige fruentimmere kunne få husly«, fortæller Lisbeth Jessen.
Et hus for trængende fruentimmer
Grevinde Danner havde det borgerlige navn Louise Christine Rasmussen og var ’gift til venstre hånd’ med kong Frederik VII. I 1873 besluttede grevinden at stifte en fond og opføre et hus for »Trængende Fruentimmer af Arbejderklassen«.
De efterfølgende godt 100 år fungerede huset som et hjem for kvinder i nød, men blev derefter solgt til nye ejere, der ønskede at rive det ned.
40 år med Dannerhuset: Fra ludfattig gadetøs til lensgrevinde af DannerSådan gik det ikke, for 2. november 1979 besatte 300 feminister fra rødstrømpebevægelsen huset og købte det tilbage som kvindehus. I dag er huset navngivet Dannerhuset efter grevinden, og siden 1980 har det fungeret som et kvinde- og krisecenter, der drives af den private organisation Danner.
Projektet har allerede været til høring ved Rådet for Visuel Kunst, Københavns Kommune. I høringssvaret kunne man læse:
»Rådet forholder sig positivt til projektet, som det finder enestående i sin karakter. Der er tale om en særdeles dygtig kunstner, der er pioner inden for sit felt, og som med den skitserede skulptur bidrager med en samtidig vinkel på genren«.
fortsæt med at læse
