Ibyen klæder dig på til en ny sæson med scenekunst. Operasanger Susanna Andersson, der denne sæson er aktuel i flere koncerter med Aalborg Symfoniorkester, fortæller her om sit mest smertefulde øjeblik på scenen.

»Det første, jeg gør, er at tage hånden op under næsen, mens jeg tænker: ’Er der blod? Hvad er der sket?’«

Operasanger Susanne Andersson. Foto: Ross Grieve
Operasanger Susanne Andersson. Foto: Ross Grieve
Lyt til artiklen

»For cirka ti år siden spiller jeg med i Mozarts opera ’Don Giovanni’ i Tyskland. Jeg spiller Zerlina, som er bonden Masettos forlovede«.

»I slutningen af første akt har jeg en meget intim duet med Masetto, som Don Giovanni afbryder. Her synes instruktøren, at jeg skal gå ud fra scenen, af grunde jeg slet ikke kan forstå, da jeg skal synge igen lige efter Masettos og Don Giovannis duet. Men når instruktøren beder om det, må man gøre det. Jeg forsøger selvfølgelig som en god skuespiller at få mening ud af det, instruktøren siger, selv om der kun er 4-5 sekunder mellem duetten og min finale. Men okay, jeg må jo bare være hurtig og løbe for at nå ud«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her