0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

De to kvinder drømte om et barn. Men som homoseksuelle måtte de ikke adoptere. Så fandt de en kattelem

Emilie Mundt og Marie Luplau levede offentligt som par i en tid, hvor homoseksualitet var ulovligt. Og med en kunstskole på Frederiksberg bidrog de til, at kvinder kunne blive optaget på Kunstakademiet. Siden er de blevet stort set udeladt i dansk kunsthistorie.

FOR ABONNENTER

Emilie Mundt og Marie Luplau gjorde alt andet, end hvad samfundet forventede af kvinder i slutningen af 1800-tallet. Sammen klippede de deres lange hår af, var kærester, selv om det var imod alle normer, adopterede en datter, selv om det var hidtil uset, udstillede på Charlottenborg og oprettede en kunstskole for kvinder.

»De kunne ikke have haft mere succes, end de havde i deres samtid«, siger Merete Ipsen, der er tidligere direktør og medstifter af Kvindemuseet, nu Køn, og som tidligere har beskæftiget sig med kunstnerparret i udstillingsregi.

Men trods deres professionelle succes og politiske betydning for kvindelige kunstneres vilkår har du nok ikke hørt deres navne før.

Her folder vi fortællingen om Emilie Mundt og Marie Luplau ud. Det er en fortælling om at nægte at acceptere de begrænsninger, love og normer pålagde deres køn og seksualitet, både når det gjaldt at være kunstner og retten til at stifte familie.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce