Teaterbranchen vil være grøn og bæredygtig. Men kan man det, hvis man konstant skifter scenografi og kostumer og i øvrigt er afhængig af kolossale mængder strøm?
En ny bevægelse har rejst sig i dansk teater. Og den kræver handling
Danske teatre har længe lavet forestillinger, der har opfordret publikum til at gøre noget ved klimakrisen, men hvordan ser det egentlig ud med teaterbranchens eget klimaaftryk? Mange scenografier ryger direkte i containeren, så snart spilleperioden er forbi, og sceneteknikken kræver store mængder strøm. En ny bevægelse har rejst sig i dansk teater, og den kræver handling. Foto: Peter Hove Olesen/POLFOTO
Lyt til artiklen
Henter...
Teater om klimakrisen er sådan set ikke nogen ny ting. Faktisk kan man hævde, at det går mindst 2.500 år tilbage.
Tag bare den antikke græske tragediedigter Aischylos’ klassiske stykke om Prometheus, der trodser gudernes vilje og giver ilden, altså selve grundlaget for den menneskelige civilisation, til menneskene. Han bliver straffet af Zeus, som lænker ham nøgen til en klippe og lader en ørn flå leveren ud af maven på ham – hver eneste dag, om og om igen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
