Det er ret syret, at noget, der smager så godt, kan se så grotesk ud. Det lignede noget fra filmen ’Fargo’, hvor en afhugget finger har efterladt et klistret blodigt spor i midten af en bunke sne.

Og når man så gravede ned i den bløde kerne af grøn tang, rødt hindbærsyltetøj og cremet hvidt (mælkeis?), zappede man over på Cronenbergs body horror i ’Fluen’. Forskellige teksturer og farver glidende ind i hinanden, som var der gang i organiske processer, man ikke ville vide mere om.